Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Buskeruds amt.
inden denne bredde optræder malmen paa en bel del ligeløbende og
fra hinanden adskilte strøg eller «baand», hvoraf hvert enkelt kan
være indtil 5 —10 m. bredt. Disse enkelte «baand», som har været
og fremdeles er gjenstand for grubedrift, er neppe nogetsteds
drivværdige i mere end nogle faa hundred m. i længden.
Ertsen er paa disse «falbaand» fint og yderst sparsomt
ind-sprængt; af det udminerede berg bliver først en hel del bortskeidet
(vraget) som uholdigt, og det holdige gods bliver underkastet en
puk-ning (opberedning), hvorved der falder nogle ganske faa pct.
«ertsslig», indeholdende koboltmineralerne.
Den mest indgaaende beskrivelse af Modums-forekomsterne finder
man i forskjellige arbeider af K. F. Bøbert (först direktør ved
Modum, senere ved Kongsberg), i «Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne», b. 5, 1845; videre i «Karstens Archiv filr Mineralogie,
Geologie und Bergbaukunde», 1832 og 1847 (b. 21; her en meget
detaljeret fremstilling). — Forovrigt kan om Modums og Snarums
blaafarveverk henvises til beskrivelsen af de enkelte herreder.
Kobolt benyttes udelukkende til blaafarve, som i tidligere dage
var i meget høi værdi, men som ved opdagelsen af det kunstige blaa
farvestof «ultramarin» blev sterkt indskrænket i brug og derfor ogsaa
reduceret i pris. Blaafarveverkerne havde derfor sin glansperiode
i tiden før midten af dette aarhundred.
C. Nikkelmalm-forekomster. Som allerede ovenfor berørt,
findes i Buskerud en hel del forekomster af en bestemt
eiendommelig gabbro (norit), ledsaget af nikkelholdig magnetkis. Den rene
erts (uden tilblanding af bergart) holder ved de forekomster, som
har kunnet lønne drift, gjerne en samlet nikkel- og koboltgehalt fra
2,75 pct. op til 4 a 5 pct., hvoraf oftest fra til 1/i2 kobolt (altsaa
0,2—0,4 op til 0,4—0,8 pct. kobolt); resten nikkel. Ved siden af
nikkelholdig magnetkis fører disse forekomster ogsaa nikkel- og
koboltholdig svovlkis, gjerne med forholdsvis høi koboltgehalt, samt
altid noget kobberkis.
Den i stort faldende malm er altid opblandet med noget
bergart, af hvilken grund nikkelgehalten i skeidemalmen (smeltemalmen)
aldrig bliver saa høi som i den rene erts; man har saaledes gjerne
pleiet at skeide ud «første sorts malm», der oftest, saaledes som
f. eks. ved Ertelien gruber (Ringerikes nikkelverks hovedgruber)
holder omkring 2 pct. nikkel, og «anden sorts malm», der tildels kun
er at opfatte som en slags norit (gabbro) med iblandet kis.
Noriten selv er en mørk — ofte violetbrun — og temmelig
tung bergart, som inden Buskeruds amt kun optræder i
grundfjelds-distrikter.
De vigtigste forekomster af saadanne uoritfelter med
nikkelholdig magnetkis findes især vest for Tyrifjorden; det største grubefelt
her ligger ved Erteli, et par km. nordvest for Nakkerud station,
og videre er der en hel del gruber og skjærp (Langdalsgruberne,
Skaug- eller Luttegrube, søndre Skaug grube, Støvern grube med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
