Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
107>
I 1648—53 var verket i underballance; men i 1654 opdagedes
trottes Hiilfe in der Noth, og nu blev baade gjælden betalt, og
der blev leveret et klækkeligt udbytte.
Endelig i 1661 gav Fredrik den 3dje, der imidlertid var bleven
•enevoldskonge, eierne befaling til at afstaa verket til kongen mod
godtgjørelse. Kjøbesummen blev fastsat til 24 000 rdlr.
Bjergver-ket havde imidlertid bedret sig og havde i de sidste 7 aar 1654
til 1660 givet tilsammeii 39 000 rdlr. i udbytte; meil direktøren
Brostrup Gjedde og overbjergmester Barth mente, at naar det blev
kongens eiendom, skulde driften faa et opsving. I begyndelsen steg
■ogsaa indtægterne, og udbyttet var i de 4 første aar næsten 70 000
rdlr.; meil i de følgende 4 aar gik det tilbage, og i 1669 havde
verket 20 000 rdlr.s gjæld. I disse aar havde en tysker, Ditlev
Bulche, været bestyrer, idet det havde lykkedes ham at fortrænge
Gjedde fra stillingen. Der var i det hele taget stadig stridigheder
-og intriger mellem funktionærerne ved verket.
Ved sin tiltrædelse i 1 665 havde Bulche vundet arbeidernes
tillid. Han havde rettet paa flere uordener, havde sørget for deres
underholdning og draget omsorg for, at de flk sin løn i rette tid,
medens de tidligere havde maattet vente maanedsvis paa denne.
Han flk i denne anledning en taksigelse, underskrevet af 33
under-stigere og andre bjergfolk paa det norske og det tyske arbeidslags
vegne, men i 1669 havde forholdene foraudret sig, og der opstod i
•begyndelsen af aaret en opstand blandt arbeiderne, hvis løn for det
forrige aar henstod ubetalt. Bulche maatte ned til Kjøbenhavn for
at retfærdiggjøre sig mod beskyldning for daarlig bestyrelse. Det
lykkedes ham ogsaa at tilfredsstille Fredrik den 3dje; men da Kristian
den 5te aaret efter kom paa tronen, blev Bulche dømt fra sit
embede og ilagt et betydeligt erstatningsansvar, 34 000 rdlr., som
verket antoges at have tabt ved feilgreb fra hans side.
Efter ham blev hans fiende Barth udnævnt til direktør.
Paa denne tid udgjorde antallet af funktionærer og betjente 47
-og af arbeidere 43 8.
Det gik dog ikke bedre under Barths bestyrelse end under
hans forgjængers. Verket dreves med tab, og i 1673 afstodes verket
til den rige rentemester og etatsraad H. Møller for en kjøbesum af
omtrent 40 000 rdlr. Verkets gjæld var da over 50 000 rdlr.
Udbyttet af sølv, der i de første aar, efter at kongen overtog
det, havde udgjort adskilligt over 2 000 kg., var blevet betydelig
mindre og udgjorde i 1673 ikke stort over 750 kg.
Medens Møller eiede verket, gik det heller ikke rart med
driften. Opdagelsen af gruberne Gottes Segen og König Friederich i
1678 og 1679 hjalp for et par aar; men senerehen blev forholdene
saa mislige, at Møllers kreditorer lagde beslag paa sølvbeholdningen,
saa arbeiderne ingen løn fik. Følgen var, at kongen tog sølvverket
tilbage i 1683, uden at Møller, saavidt man kau se, fik nogensomhelst
erstatning.
Driften fortsattes nu med tab og under stadige stridigheder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
