Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
indtil en lianoveransk bjergmand, Henrik Schlanbusch i 1685 blev
udnævnt til direktør med generalmajors rang og den for hin tid
storartede løn af 3 000 rdlr., fri bolig, frit brænde, frie postpenge,
fri reisefortæring og 5 gaarde skattefrie.
Kort iforveien havde kongen sammen med Schlanbusch været
paa Kongsberg, og denne havde da lagt sine indsigter for dagen
ved at paavise flere mangler ved driften med den følge, at udbyttet
steg betydeligt. Der var paa denne tid kun ganske faa gruber
i drift. Omtrent samtidig blev der forskrevet en hel del
bjerg-arbeidere fra Tyskland.
Schlanbusch var utvilsomt en dygtig mand. Han foretog store
forbedringer og grundlagde bl. a, de storartede dambygninger paa
fjeldet øst for Jonsknuten; men han vakte samtidig uvilje og skaffede
sig fiender ved sit overmod, sin overdaadighed og sin egenmægtige
optræden. Han skal saaledes daglig have spist middag med
taffelmusik og ladet sig opvarte af geschwornere, altsaa ret høitstaaende
betjente ved verket,
En gang, fortæller Deichmann i sine «Historiske Efterretninger
om Sølvværket Kongsberg*, havde en af hans tjenere faaet
et barn med en pige i lians hus. Schlanbusch befalede, at tjeneren
skulde gifte sig med pigen, og da denne negtede dette, og i kirken
holdt haanden i lommen for at undgaa at lække den til bruden,
befalede Schlanbusch vagtmesteren at tage tjenerens haand med
magt ud af hans lomme og lægge den i pigens. Den tyske prest
— rimeligvis har baade tjeneren og pigen været tyskere — negtede
at foretage vielsen under disse omstændigheder; men Schlanbusch
erklærede kort og godt: »Icli bin Souverain hier. Ihr must thun,
was ich eucli befehle.» (Jeg er konge lier, I maa gjøre, hvad jeg
befaler Eder.) Presten vovede ikke længere at vægre sig, og paa
denne maade kom vielsen istand.
Hans fiender — blandt disse var statholderen Høeg — fik
ogsaa et betydeligt overtag over ham, da verket, der i de første
aar af hans bestyrelse havde givet indtægter, atter begyndte at
trænge tilskud. En kommission blev nedsat over ham i 1689. Den
udtalte sig meget ugunstigt om Schlanbusch’s drift; men da han nød
kongens tillid, beholdt lian alligevel sin stilling. Lønningerne blev
imidlertid nedsat; men da Schlanbusch ingen pengehjælp fik, saa
han heller ikke kunde udbetale de nedsatte lønninger, opstod der i
1690 en alvorlig opstand paa Kongsberg. Folkemassen, der skal
have udgjort flere tusend mennesker, bestod dels af arbeiderne, hvis
lønninger ikke var betalt, dels af bønder fra omegnen, som ikke
havde faaet betaling for sine leverancer m. v. Schlanbusch havde
paa forhaand faaet nys om, hvad der var igjære og havde rømt til
Eidsvold, hvor han eiede en gaard. Forbitrelsen gik nu ud over
bjergmester Brygmann, som havde kassen under hænderne.
Bryg-niann flygtede fra hus til hus, men blev tilsidst greben og vilde
utvilsomt være blevet dræbt, hvis ikke presterne havde lagt sig
imellem og faaet folkene til at skaane ham, mod at han skulde ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
