Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
109>
betale deres tilgodehavende. Han kunde imidlertid ikke indfri sit
løfte, da der ingen penge var i kassen, og lian maatte for at redde
sig flygte igjennem skorstenen, hvorpaa han blev baaret ud af byen
i et bagertraug med et hvidt klæde over. Der maatte lægges
garnison i byen for at dæmpe opstanden.
Heldigvis blottedes der i Gottes Segen grube i 1697 saa rige
malmleier, at. verket allerede næste aar kunde betale sin gjæld, heri
indbefattet, livad der var anvendt paa bygninger, vandledninger,
maskiner m. v., og endda give et betydeligt overskud.
Tiltrods for den heldige drift udgjorde udvindingen af sølv
heller ikke i slutningen af Schlanbusch’s tid niere end omkring 2 000
kg. aarlig, og i den tidligere periode af lians bestyrervirksomlied
valdet i flere aar gaaet ned til betydelig under 1 000 kg,
Kristian den 5te døde i 1697, og hans eftermand Fredrik den
4de var mindre gunstig stemt mod Schlanbusch end hans forgjænger;
men denne beholdt dog sin post til sin død 1705.
Han havde i sin hele bestyrelsestid havt mange aabenbare og
hemmelige fiender at kjæmpe med. Aaret iforveien havde Fredrik
den 4de besøgt gruberne. Efter Schlanbusch’s død blev verket
styret af en direktion paa 4 medieminer. De blev dog efter faa
aar afløst af en tysker ved navn Vitzthum. Samtidig blev de 4
medlemmer af den forrige direktion sat under tiltale, da det rygte
var kommet ud, at der skulde være gaaet misligheder i svang under
deres styrelse. Det var heller ikke vanskeligt at faa folk til at
være angivere. Alle og enhver blev nemlig under kongens unaade
og æres og livs fortabelse paalagt at aabenbare, livad de vidste at
være skeet «Kongelig Kasse og Sølvværket til Fornærmelse», og livad
der havde foraarsaget de store udgifter ved verket. Med deres
angivelser kunde de uden frygt melde sig hos Vitzthum, og der blev
givet tilsagn om, at angivernes navne skulde blive fortiet; der blev
dem endvidere lovet, at de efter angivelsernes vigtighed skulde nyde
fortrinlig befordring. Efter disse gode løfter kan det ikke undre
nogen, at der indløb et rigeligt antal anmeldelser.
Et par af direktørerne blev arresteret, og der blev nedsat en
dømmende kommission til at undersøge sagen. Denne synes at være
gaaet frem med megen vilkaarlighed, og den dømte sluttelig de
anklagede til en erstatning af mellem 1 5 000 og 20 000 rdlr.
Deres vilkaarlighed bekom dem imidlertid ikke vel: thi da sagen
kom fore i høiesteret, blev ikke alene de anklagede frikjendt, men
dommerne blev frakjendt salær og maatte desuden bøde 50 rdlr.
hver til Vor Frelsers kirke paa Kristianshavn.
Vitzthum viste sig forøvrigt i flere henseender som en dygtig
bestyrer, der navnlig sørgede for at ordne arbeidernes lønninger paa
en bedre maade, saa at de kom ud af sin trykkende gjæld til
kjøb-mændene. Paa denne tid dreiede arbeidernes antal sig om 1 000.
Vitzthum tog sin afsked 1713 og efterfulgtes af justitsraad Gabel
og Joh. Ludv. Schlanbusch, den førnævnte direktørs søn. Det gik
i denne periode heldig med verket, og i 1716 fandt man saa rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
