Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drammens by.
317
Værre var de klagemaal, som bønderne i Lier og Eker noget
senere førte over toldere og fogder for misbrug af embedsmyndiglied.
Disse gaar ud paa, at flere af dem, naar hollandske og andre fremmede
skibe kom ind paa havnen, drog ud og opkjøbte varer hos dem under
«Kongelig Majestæts Navn» og endvidere ligeledes i «Kongelig
Majestæts Navn» forbød dem at handle med bønderne. Ved en
herredagsdom, som blev afsagt i Oslo 1578, blev der ogsaa under
afsættelselstraf forbudt vedkommende funktionærer for eftertiden at
lægge de fremmede skibe hindringer i veien for at handle med
bønderne. Samme herredag paalagde tolder Peter Lauritsen at flytte
til Tønsberg, hvor han efter opgivende havde borgerskab, og at der
fra denne dag ikke skulde tilstedes ham «nogen Handel eller Vandel
paa Eger og Lier at bruge udi nogen Maade». Bønderne havde
nemlig klaget over at han øvede «Forprang» i Drammen.
Senere kom der gjentagne klager fra bønderne over, at
kjøbmænd i Bragernes tillod sig at opbygge boder og drive handel, uagtet
de ikke havde deres skibe liggende i havnen. Disse klager blev
ogsaa taget tilfølge og saadant «Forprang» forbudt; men da
bønderne ogsaa vilde formene Oslo borgerskab at opkjøbe eller udsælge
trælast paa Bragernes til fremmede skippere, flk de ikke medhold,
idet kong Fredrik II. under 25de mars 1587 udstedte en forordning,
hvori der forklares, at det ingenlunde ved det føromhandlede forbud
havde været meningen at «ville dermed have forment vore
TJnder-saatter udi Oslo deres lovlige Handel og Vandel med Trælast og
Dæler, som de nødvendig maa tage udi deres Betaling for leverede
Varer». «Vore Undersaatter i Oslo», slutter det aabne brev, «maa
herefter saavelsom tilforn paa Eker og Lier ved Bragernes og
andensteds søge og bruge deres Handel og Vandel med Dæler og Trælast
og udi andre Maader, saavidt deres Bys Privilegier dennem tillade
og tilholder, og som de have gjort til des af Arilds Tid».
Fra nu af skulde bladet vende sig aldeles til ugunst for
Lier-og Ekersogniugernes handelsnæring paa Bragernes. I aaret 1616
førtes der mellem borgerskabet i Oslo paa den ene side og bønderne
af Lier, Eker og Bragernes en voldsom strid om handelen med de
hollændere og andre fremmede, som indfandt sig ved Bragernes, idet
borgerskabet vilde formene bønderne dette kjøbmandskab som stridende
mod Oslo bys privilegier. Ved aabent brev af 4de august 1616
resolverede kong Kristian IV., «at det skal være forne Bønder af
Lier, Eker og Bragernes frit fore udi lire Dage, og ikke længere,
efterat Hollændere eller andre fremmede til dennem ere ankommen, at
handle og kjøbslaa med dennem (dog at os og Kronen sker deraf
tilbørlig Eettighed); dog maa Bønderne under des Skin ikke
iud-kjøbe nogen Vare og dennem siden til Forprang udsælge, Borgerne
paa deres Næring og Bjering til Afbræk og Skade, men aleneste
hver at kjøbe, hvis han til sit Hus’s Behov behøver. Og naar
samme fire Dage er forbi, da skal ingen uden Borgerne alene af
forne vor Kjøbstad Oslo mue bruge nogen Kjøbmandskab eller
Handel der sammesteds enten med samme fremmede, som did ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
