Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 318
Buskeruds amt.
ankommen, eller med Bønderne, som der sammesteds ere bosiddendes.
(«N. Rigsreg.» IV, 601).
Fra den første halvdel af det 17de aarhundred findes der i
forskjellige topografiske arbeider en række vidnesbyrd om Bragernes’s
jevne fremgang. I nogle reisebemerkninger fra omkr. aar 1600 (anf.
i L. Daae, «Det gamle Christiania», 2den udg., s. 56) heder det
saaledes: Bragernes er et lidet Ladested, 4 Mil fra Oslo, som meste
Skib kommer, er altid Ladning i Forraad og store Hus som udi en
liden Kjøbstad.» I sin «Danmarks og Norges frugtbare Herlighed»
(1656), s. 271, anfører Arent Berntsøn Bergen, efter at have
opregnet de norske kjøbstæder: «Derforuden er Bragernes et saadant
fornemme Ladested, som nocksom formedelst Bygning, Størelse,
Indvaanere oc Handling blandt Kjøbstæderne kunde beregnis, om den
ellers med Kjøbstæds Privilegier var begafvet».
Da Kristian IV. havde anlagt Kristiania i 1624, blev der
truffet meget strenge fortøjninger for at sikre Kristianias borgere
mod konkurrance fra Bragernes og andre nærliggende ladesteder. Den
gang fandtes der paa Bragernes 38 huse, hvoraf der svaredes grundleie.
Ved de under 29de juli 1632 for Kristiania udfærdigede
privilegier udtaltes ligefrem en dødsdom over handels- og ladestederne
ved Drammensfjorden. I disse heder det nemlig: «Alle Christiania;
Borgere paa Bragernes, Moss og Sogn skulle efter vor Forordning
med deres Hustru og Børn til Christiania inden et Fjerdingaar
indflytte og der holde Dug og Disk, samt hver at bygge og have deres
Vaaning sammesteds, dog dennem saavelsom andre Borgere udi
Christiania uformeut deres Næring og Brug at søge der og paa de
Steder, som af gammelt haver været; og eftersom baade fremmede
og andre sig understaar paa Strømsøen og Koperviken udi Drammen
at nedersætte og stor Handtering og borgelig Næring bruger og
driver, Borgerskabet udi Christiania til allersterste Skade og Afbræk,
ville vi saadan deres Handtering og Brug imod forrige Sedvane
herefter aldeles have forbudet og afskaffet.» («N. Rigsreg.» IV, 422).
Omsider gik det dog op for regjeringen, at dette og andre lige saa
haarde magtsprog ikke førte til det forønskede maal, og ved et
reskript af 1636 blev de tidligere bestemmelser mildnede derhen, at
de borgere, som holdt til paa Bragernes, fremdeles kunde blive
boende der, mod at de betalte skat m. v. lige med borgerskabet i
Kristiania ; «dog skal» — heder det karakteristisk nok videre — «af
Borgermestere og Raad haves udi Agt, at ikke over det Tal paa
Borgerne, nu sammeteds findes, men aleneste saa mange og ikke
flere, end ved Døden afgaar, eller sig andensteds hen at bo begiver,
Borgerskab paa forne Ladesteder tilstedes». («N. Rigsreg.» VII, 249).
St røm sø s oprindelse tilhører de første decennier af det 17de
aarhundred.
I aaret 1605 erholdt den fra Hannibals-feiden bekjendte Gunde
Lauge i søskendeskifte udlagt Strøms-gaardene, der i verdslig
henseende hørte under Skoger skibrede i Tønsberg len, men i
geistlig under Lier prestgjeld. I en jordebog fra 1625 har Gunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
