Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Drammens by.
319
Lange under Strøm gaard omtalt «nogle Boder, som jeg haver ladet
opsætte paa Strømsøen og tager Leie af, og bor derpaa nogle af
mine gamle Tjenere.» Disse boder antages at have været
oprindelsen til den senere kjøbstad.
I længere tid synes dette anlæg at have været af mindre
betydning; ialfald nævnes stedet ikke i tidens topografiske arbeider.
Det er først ved midten af det 17de aarhundred, efterat Norges
statholder Hannibal Sehested var bleven eier af Strøm og de
derunder liggende Strømsø grunde, at dette sted tog noget opsving.
Han fik nemlig ved kongebrev af 27de december 1647 indrømmet
6 aars skattefrihed m. v. for alle dem, som boede paa «Strømsø
og des tilliggendes gods udi Eker og Drammen». Han havde ogsaa
havt til hensigt ved mageskifte at erhverve Bragernes; men dette
mislykkedes, og efter en erklæring fra Kristiania borgerskab, dateret
17de april 1649, gav han ogsaa afkald paa den ham tilstaaede 6
aars frihed paa tolden i Drammen mod at erholde «danske Adels
Frihed paa hans Bønder udi Norge>. («N. Rigsreg.» IX fl. st.).
Planen med at faa Bragernes og Strømsø slaaede sammen til
en by var saaledes foreløbig stillet i bero; men den synes dog at
have været motivet for de bestræbelser, som vi den følgende tid kan
iagttage og som gik ud paa at hæve Strømsø paa Bragernes’s (og
derigjennem tillige paa Kristiania borgerskabs) bekostning.
Sjælen i disse bestræbelser var Daniel Knoff, der den 26de oktober
1649 af Anthoni Knip ansattes som tolder ved Drammens toldsted.
Under paaskud af, at den gamle toldbod paa Bragernes havde en
uheldig beliggenhed, fik han i aaret 1651 kongelig tilladelse til at
opføre en ny paa Strømsø, hvor han selv boede. Kort efter blev ved
aabent brev af 3dje november 1653 Tønsbergs handelsdistrikt
begrænset til 3 miles omraade, og det lader nu nærmest til, at Strømsø
i de følgende aar har indtaget en forholdsvis uafhængig stilling
saavel overfor Tønsberg som overfor Kristiania. I aaret 1657 indgik
borgerskabet i den sidste by med medhold hos statholderen, hr. Nils
Trolle, med klagemaal over Daniel Knoff, der nu var bleven
toldforvalter søndenfjelds, fordi han havde ladet toldboden paa Strømsø
opføre, idet dette havde bevirket, at alle handlende bosatte sig
under Tønsberg, saa at Kristianias undergang var uundgaaelig. I
henhold til denne klage blev der under 27de mai 1657 udfærdiget
et reskript til statholderen om at have indseende med, «at hverken
Tønsberg eller nogen anden By sig utilbørligen indtrænger i Kristiania
Bys forundte Privilegier, Borgerskabet paa deres Næring til Skade.
Ei heller at nogen sig paa Bragernes, Strømsøen og Kobbervikeu
herefter nedsætter eller der den ringeste Handel med Kjøb, Salg eller
anden Kjøbmandsnæring bruger, med mindre de tilforn i Kristiania
By Borgerskab vundet haver, medens de, som der nu allerede ere og
ei Borgerskabet der i Byen taget haver, haver I at tilholde, at de
det strax og uden videre Ophold gjører eller og derfra til andre
Kjøbstæder, hvor dennem lyster, forflytter.» («N. Bigsreg.» XII,
72 fg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
