Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 320
Buskeruds amt.
I aaret 1602 indgik imidlertid indbyggerne af Bragernes og
Strømsø med andragende om, at de to ladesteder maatte faa
kjøb-stadsrettiglieder under navn af Fredrikstrøm. Trafikken paa
Bragernes skai da have overgaaet trafikken i Kristiania. Andragendet
blev dog afslaaet, idet det antoges, at Kristiania da vilde komme
til at ligge øde, da alie i saa fald vilde Hytte til den nye by, der
var et billigere levested.
Bragernes fik dog enkelte indrømmelser. Blandt andet blev det
forbudt bønderne i Lier og Eker at handle direkte med fremmede;
men borgerskabet skulde paa sin side betale den pris for tømmeret,
som sattes af dertil forordnede vederheftige mænd. Til gjengjæld
skulde borgerne paa sin side overlade bønderne varer til en billig
pris. Bragernes skulde imidlertid fremdeles sortere under Kristiania,
til hvis udgifter det skulde bidrage til «benævnte Bys Forbedring
og Vedligeholdelse». Bragernes s borgere blev i regelen paalagt at
udrede en tredjedel af skatterne.
Bragernes havde imidlertid faaet sin egen byfoged i 1660 og
fra 1663 tog et medlem af Kristiania magistrat bolig i Bragernes.
Strømsø betragtedes fremdeles som et ladested, der i geistlig
henseende hørte under Bragernes, ihvorvel stedet i 1 667 havde faaet
egen kirke, i verdslig under bygdetinget i Skoger.
I verdslig henseende blev Strømsø i slutningen af 1660-aarene
henlagt under bytinget i Bragernes, inen lik i 1680 egen byfoged
og byting, hvis domme indankedes for Tønsberg magistrat. I det
nævnte aar erholdt nemlig greverne af Laurvigen jurisdiktionen over
Strømsø rned sigt- og sagefaldsrettighed samt jus patronatus til
Strømsø kirke. Disse rettigheder afhændedes først i 1728 til kongen.
Samtlige gaarde paa Bragernes, Strømsø og Bragerøen beløb
sig efter den af den almindelige landkommission i 1661 optagne
takst til en værdi af 38 000 rdlr. Eiendomsværdien i Kristiania
udgjorde paa samme tid — forstæderne indbefattet — 133 000 rdlr.
Om Drammens handel i slutningen af det 17de og begyndelsen
af det 18de aarhundred haves ikke mange oplysninger.
Af skibe paa over 10 kommercelæster var i 1692 i Drammen
hjemmehørende 11 af en samlet drægtighed paa 1398 kommercelæster.
I aaret 1700 blev der i anledning af den med Sverige udbrudte
krig af regjeringen udfærdiget en opfordring til den velhavende del
af landets befolkning om at forstrække kongen med laan til
krigsførelsen. I denne anledning blev der under den 2den juni af
rentekammeret opsat en ligning, hvorefter 10 borgere paa Bragernes
skulde yde tilsammen laan paa 7500 rdlr. og 3 borgere paa Strømsø
1900 rdlr. Til denne ligning kom noget senere 6 andre
embedsmænd og borgere, der paalagdes at yde kongen et frivilligt laan af
2400 rdlr. («Norsk hist. Tidsskr.» i. R. IV, 519 fgg.). De største
af disse «frivillige» laangivere paa Bragernes var efter den første
ligning: Assisteutsraad og lagmand Stockfleth, oberst Holst, major
Sibbern, afg. raadmand Eggert Stockfleths børns formyndere, Peder
Sørensen Moss, og efter den anden Mag. Hans Angell. De ydede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
