Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN. 21
ovenfor vandet, men sjeldnere tumler de sig slig, at de farer op
i luften helt tørre af vandet, for straks efter at plaske ned igjen.
Foden bliver ikke tygget, men slugt hel, hvorfor der ogsaa
stilles store fordringer til deres fordøielse. Kun enkelte
tandhvaler har sterke tænder og er gridske som rovdyr, f. eks.
staur-hynningen eller spækhuggeren; de store tandløse bardehvaler er
i regelen godmodige dyr, der lever af krill, aate eller ganske smaa
organismer.
Hvalerne føder i regelen en unge, der er meget stor, V-t til
l/a af moderens længde, og meget fremskreden i udvikling. Det
er sjelden, at der fødes tvillinger. Drægtighedstiden er meget
lang, 10—12 maaneder, og for de største arter muligens endnu
længere. Ungen pleier at følge moderen meget længe. I den
første tid næres ungen af moderens melk, og den maa patte
under vandet. Yveret sees ikke udvendig, og de to pattevorter
sidder skjult i en liden spalteformet fordybning. Man antager,
at melken sprøites ind i ungens mund, naar denne har omfattet
pattevorten. Ved hvalfangststationerne træffes ikke sjelden hundyr
med rigelig melk i yverne. Det hænder, at der kommei flere
pøse melk af de dræbte hvaler. Melken er overordentlig fed og
seig, og den er ikke god at faa ned, siger de hvalfangere, der
har drukket af den. Dette gjælder saavel knølhval som finhval
og blaahval. Grindhvalens melk er analyseret og holder 43.7(>
pct. fedt, renmelk holder 14.5 til li>.7 pct. og komelk 3.4 pct.
Hval melken er efter dette næsten 13 gange saa fed som
komelken.
Oversigt over inddelingen af hvalerne. Hvalerne deles i
bardehvaler, som istedetfor tænder har barder, og tandhvaler, som
har tænder.
Bardehvalerne igjen inddeles i dem, som ingen finne har paa
ryggen, men har glat eller slet ryg, og de kaldes slethvaler, medens
de som har finne paa ryggen, kaldes finhvaler.
Til slethvalerne horer:
Nordkaperen eller biskayerhvalen (balæna glacialis),
grønlands-hvalen eller nordhvalen (balæna mysticetus).
Til finhvalerne hører:
Vaagehral (balaenoptera acutorostrata), finhval (balaenopteraphysalus),
blaahval (balaenoptera musculus), seihval (balaenoptera borealis),
knølhval (megaptera nodosa).
Tandhvalerne kan deles i tre familier: spermacetfamilien, som
kun i underkjæven har vel udviklede tænder, og som intet neb
har, nebhvalfamilien, som ogsaa har tænder kun i underkjæven,
men som har neb, og endelig delfin familien, som har tænder i
begge kjæver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
