Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Til spermacethvalfamilien hører:
Kaskelotten eller spermacethvalen (physeter macrocephalus).
Til nebhvalfamilien hører:
Nebhvalen, bottlenosen (hyperoodon rostratus) og spidshvalen
(:mesoplodon bidens).
Til delfinfamilien hører:
Hvidfisk (delphinapterus leucas), narhval (monodon monoceros),
delfin (idelphinus delplns), hvidskjæving (lagenorhynehus andtis), tumler
(iursiops truncatus), grindhval (globicephalus melas) og spækhugger
(ordnus orca).
Fangsten af bardehvalerne er den vigtigste. Bardehvalerne
afviger mest fra de andre pattedyr, idet de, som berørt, ikke har
tænder, men barder, der forøvrigt er forskjellige hos de forskjellige
arter, saa at man af barderne kan se, hvad slags hval de har
tilhørt. Barderne bestaar af to rækker lange hornplader, der
sidder inde i munden paa undersiden af overkjæven. Kanten af
barderne er forsynet med talrige haar eller børster og virker som
en sil, idet de smaa bløddyr, krebsdyr og smaafiske, der udgjør
«hvalaaten», siles fra vandet og bliver siddende igjen i
barde-haarene, medens vandet drives ud mellem haarene og barderne
for at rende ud gjennem mundvigerne. Naar hvalen under sin
gang i sjøen træffer paa masser af aate, aabner den munden, der
fyldes af sjøvand med aaten i; naar munden er fyldt, lukkes den
og tungen hæves op mellem de to barderader; derved presses
vandet ud mellem barderne og rinder væk, dels gjennem
mundspalten og dels ud af mundvigerne, aaten fanges af barderne og
føres derpaa af tungen bagover til svælget.
Slethvalerne har forholdsvis stort hoved og er slette og jevne
under bugen; disse hvaler er de værdifuldeste.
Slethvalerne kaldes ofte «rethvaler», engelsk «right whales^,
o: de rigtige hvaler; thi det var af disse, man fik de rigtige,
gode barder; deres spæk blev hoit vurderet, og de blev i tidens
løb de mest efterstræbte.
Finhvalerne eller rørhvalerne har finne eller forhøining paa
ryggen og smale, tilspidsede luffer, kropsformen hos en flerhed
er langstrakt og ofte elegant; kroppens underside udmærker sig
ved sine talrige langsgaaende furer.
Bardehvalerne er i regelen meget store dyr, og sammenlignet
med landjordens skabninger er de fleste kjæmpemæssige.
Tandhvalerne er i almindelighed mindre end bardehvalerne;
en art danner en undtagelse, nemlig spermacethvalen eller
kaskelotten, der opnaar en længde af 60 fod (19 in.); den har i over
halvandet hundrede aar været efterstræbt; de fleste andre
tandhvaler, delfinerne, har en længde fra et par meter, f. eks. vor
almindelige nise er 1.5 til 2 m., den almindelige delfin 2 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
