Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
9
7 m. Den farlige spækhugger eller staurvagn og den nu for tiden
meget efterstræbte nebhval eller bottlenose er begge mellem ti til
9 m. lange. Hvidfisken eller hvidhvalen er 4.5 til 5.5 m. lang.
Grindhvalen, som er 3.5 til 5 m. lang, fanges mere leilighedsvis,
men gjerne i større masser; den horer ogsaa til tandhvalernes
underorden.
De hvaler, som fortrinsvis lever af smaa krebsdyr, krill,
plankton, er nordkaperen, blaahvalen, seihvalen; finhvalen og
knøl-hvalen æder desuden ogsaa fisk.
De hvaler, som fortrinsvis æder blækspruter, er bottlenoseu
og grindhvalen; blækspruter og tillige fiske æder kaskelotten,
narhvalen og hvidfisken.
Fiskeædende hvaler er vaagehvalen, hvidnæsen,
hvidskjævin-gen, tumleren og nisen.
Spækhuggeren, staurhynningen, æder varmblodige dyr; den
er rovdyret blandt hvalerne og angriber disse, og desuden æder
den fiske.
De hvaler, som er gjenstand for fangst paa den sydlige
halvkugle, er arter, som synes at være de samme som paa den
nordlige. eller ialfald staar de disse meget nær. Det er først
knøl-hvalen, desuden blaahval og finhval; undertiden fanges slethvaler,
rethvaler (balæna australis), der er nordkaperen eller en nærstaaende
art, og endelig nogle spermacethvaler eller kaskelotter.
Hvalerne maa regnes til de mere intelligente pattedyr. Hjernen
er i virkeligheden stor, om den end hos de største arter er liden
i forhold til kropsvegten. De smaa delfiner har forholdvis stor
hjerne.
G. B. Bull omtaler, at det har hændt, at en spermacethval
har gjort anstrengelser for at hjælpe en anskudt kamerat ved at
forsøge at bide over linen. 1 et tilfælde kom dog hjælperen ilde
ud af det, idet den, efter at have faaet linen i munden,
begyndte at rulle sig rundt og fik derved torn omkring hele hovedet.
Man hev den derpaa kun ind uden at have ofret den et skud.
Omkring Norges kyster forekommer af hvaler, bardehvaler
og tandhvaler, tilsammen 18 arter, deraf er 6 bardehvaler, nemlig:
nordkaperen, som nu er overmaade sjelden udenfor kysten,
finhvalen og vaagehvalen, som forekommer langs hele landets kyst.
I stimer indfinder sig vestenfra ved Finmarkens kyster i
sommermaanederne seihvalen og blaahvalen.
Endelig kommer knølen stimevis til Finmarkens kyster, om
vaaren østenfra, og om sommeren fra s.ydvest.
Slethyaler
ne. Begge slethvalerne, nordkaperen og
grønlands-hvalen, har tidligere været gjenstand for en meget betydelig
fangst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
