Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
.IARLSISKRG OG LARVIK AMT.
del folk med kapteinen tilfange. Ved tilbagekomsten til Holland
blev de alle satte paa fri fod, og der blev givet en del
erstatning.
Da flere nationer gjorde fordring paa ret til hvalfangst, blev
man enig om at dele fangstfeltet mellem sig; der var dengang
hval nok og gode havne. Englænderne flk vælge først og skulde
have den største plads. Efter England kom turen til Holland,
derpaa Danmark, hamburgerne og spanierne eller biskayerne.
Senere kom ogsaa franskmændene til; Spitsbergen har hverken
før eller siden været saa befolket. Hollænderne drev hvalfangsten
med størst udholdenhed og tildels ogsaa med størst held, og
deres hvalfangerflaade blev efterhaanden ganske betydelig.
I den første tid havde hvert hvalfangerskib blandt sin
besætning gjerne flere biskayere, da disse forstod sig bedst paa
harpuneringen, afspækningen af dyrene og udkogningen af oljen.
Derfor blev der i ethvert skib 2 overhoveder, nemlig kapteinen
eller kommandoren, der havde med skibets navigation, og den anden,
af hollænderne kaldt «spæksynder», der førte kommandoen ved
fangsten og ved tilberedelsen af fangstudbyttets produkter. Men
eftersom nu skibets kaptein blev mere og mere kjendt med
fangstens detaljer, gik efterhaanden den hele kommando over til
ham. Hvalfangsten blev drevet energisk af hollænderne, hvortil
hamburgerne ogsaa sluttede sig, men englænderne stod tilbage;
det hændte ikke sjelden, at det gik et aar eller flere, hvori de
intet skib sendte. Alligevel havde de adskillige bygninger i
sine havne paa Spitsbergen.
I 1630 blev en del af et skibsmandskab, nemlig 8 mand, igjen paa
Spitsbergen; de havde været beskjæftiget med jagt paa rensdyr
og andet vildt; da de kom tilbage til havnen igjen, saa de sig
forladt. De samlede ind, hvad der var tilovers fra de bort
dragne hvalfangerskibe og indrettede sig i et af husene. De
angreb isbjorne og nedlagde mange. Da det følgende aars
fangst-skibe kom, var de ilive og ganske friske.
Hollænderne gjorde nu frivillige forsøg paa overvintring
baade paa Spitsbergen og paa Jan Mayn. Forsøget lykkedes paa
Spitsbergen; de paa Jan Mayn overvintrende mænd laa under
for skjørbugen. Imidlertid tiltog hvalfangsten i havet om
Spitsbergen mere og mere.
Omtrent i midten af det 17de aarhundrede havde den
hollandske Spitsberg-hvalfangst sin blomstringstid. Ved heldige over
vintringsforsøg og udvidelse af bedriften tog hollænderne luven fra de
andre nationer. Der opførtes vaaningshuse, og efterhaanden
dannedes der en liden landsby paa Spitsbergen, hvilken man kaldte
Smeerenberg; ■ smeer er fedt, spæk, paa hollandsk.
Hvalfangst blev ved beslutning af Generalstaterne gjort fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
