Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
19
for enhver hollænder, üette medførte et storartet opsving i
hvalfangsten, men og at fangstfeltet efterhaanden maatte ødelægges.
Medens de privilegeredes fangstflaade bestod af .’JO skibe, steg de
andres flaade op til 2—300 skibe.
Ogsaa hvalfangsten ved Jan Mayn havde snart naaet sit
høidepunkt. Den sterke fangst kunde hvalbestanden i længden
ikke taale. Antallet af grønlandshvaler mindskede. En hel del
af de mindre formuende redere maatte trække sig tilbage fra
fangsten. Saa udbrød der krig mellem England og Holland i
1653, i 1659 samt i 1665, og de fleste mandskaber maatte
anvendes til orlogs. Imidlertid faldt dog den hollandske hvalfangsts
bedste tid mellem 1660 og 1670. I enkelte af disse aar var
nemlig Spitsbergen besøgt af mellem 4—500 skibe fra Holland
og Hamburg, medens der fra England knapt kom et eneste.
England havde staaet tilbage for sine to rivaler. Der
forsøgtes udrustninger med en kapital af 40 000 pund sterling, og
i 1703 paa 82 000 pund sterling, men næsten alle penge gik
med, hvilket er mærkeligt, da der i slutningen af det 17de aarh. var
flere heldige aar for hvalfangsten. Saaledes beretter
superintendenten for de hollandske fiskerier, at der i 1697 laa i de
forskjellige Spitsb.ergenfjorde 121 hollandske skibe med en ladning af
1 252 hval, 54 hamburgere med 515, 15 bremere med 119 og 2
emdener skibe med 2 hval, tilsammen 192 skibe med samlet
ladning af 1888 hval. Englænderne var uheldige, fordi deres
kapteiner ikke havde procenter af udbyttet, og at de havde
formeget at sige under fangsten; den kyndige fangstformand førte
ikke kommandoen, og oljen blev slet tilberedt.
Imidlertid indtraadte der nu en nedgang i hvalfangsten
ved Spitsbergen, udbyttet formindskedes og risikoen blev stor,
saa mange maatte trække sig tilbage. Fangsten ved Spitsbergen
kunde dog vedvare i lang tid, fordi efterstræbelserne efter
grønlandshvalen i havet omkring Spitsbergen blev formindsket, idet
der opdagedes nye fangstfelter i Davisstrædet og Bafflnsbugten.
I 1719 sendtes et hollandsk hvalfangerskib til Davisstrædet.
I 1721 udrustedes en storartet flaade fra forskjellige nationer for
hvalfangst i Bafflnsbugten; flaaden bestod af 355 seilere, hvoraf
251 hollandske, 55 hamburgske, 24 fra Bremen, 20 biskaviske
og 5 fra Norge. Paa denne tid stiftedes nemlig i Bergen et
selskab for at drive handel med eskimoerne og forsøge hvalfangst
i Davisstrædet; dette selskab gik imidlertid snart overstyr.
I tidsrummet 1669—1769 udrustedes alene fra hollandske
havne 14167 fartoier. I det 18de aarhundredes sidste halvdel
blev udrustet følgende skibe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
