Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
geiser og ansees som vanskelig at fange; naar den har faaet
harpunen i livet, sætter den gjerne ret frem i vandskorpen,
medens blaahvalen efter skuddet pleier at gaa næsten lodret i
dybet.
Medens seihvalen staar under land ved de norske kyster,
bestaar dens føde udelukkende af 2 krebsdyrarter. Tvillinger er
hyppigere iagttaget hos seihvalen end hos de andre finhvaler.
Knølhvalen (megaptera nodosa) er maaske Kongespeilets
skel-jungr. Den er 35—45 fod (11—14 meter) lang, sjelden indtil
52 fod (16.3 meter). Samme størrelse har knølhvalen i Sydhavet,
og her er den tildels federe. Farven er forskjellig. Oversiden
er i regelen sort, undersiden mere eller mindre hvid eller
hvid-broget, sjelden helt sort. Brystfinnen er oftest hvid.
Barderne er brunsorte, de længste (uden trevlerne) omkr.
750 mm. lange. Antallet er henimot 320. Lufferne er lange,
deraf kommer navnet «den langhaandede hval», som tidligere
af og til brugtes om knølhvalen. Danskerne kalder den
pukkelhval og amerikanerne humpbaek.
Knølhvalen har et mærkeligt udseende og ligner ikke de
andre hvalarter. Hovedets overside er flad og bærer store
knuder. Brystfinnen er usædvanlig lang og sabelformet og forsynet
i randene med store knuder ligesom hovedet. Fangstmæudeue
kalder den knøl eller knølhval efter knuderne. Et individ paa 40
fod (12.4 meter) langt med et omfang af 29 fod (8.9 meter) veier
noget over 18 ton.
Knølhvalen kommer i stimer til Finmarkens kyster først
ved vinterens slutning, dernæst om sommeren, undertiden yngler
den her; den overvintrer hist og her langs hele kysten.
Nordknølen er udbredt til forskjellige aarstider over store
dele af Nordatlanterhavet fra Spitsbergen og Grønland ned til
henimod Ækvator; i aarets løb foretager den store vandringer,
som strækker sig mellem de 2 verdensdele, fra foderpladsene i
nord til ynglepladsene i syd.
Hovedmassen synes at tilbringe vinteren i Ishavet eller i
dettes nærhed; allerede i januar kan den træffes i mængde
udenfor Finmarken, og senere i aarets første maaneder her, ved
Beeren Eiland, Jan Mayn og nordenfor Island, ofte samtidig
med, at lodden nærmer sig land for at gyde.
I de förste vaarmaaneder, i regelen i april, trækker disse
nordeuropæiske sværme mod syd for at yngle i de varmere dele
af det nordlige Atlanterhav. I marts til mai sees hunner med
nyfødte unger ved Bermudasøerne, Azorerne og Kapverderne,
og under Nordvestafrikas kyster.
Naar ungen er kastet, begiver de sig atter paa vandring
mod nord; i juni og juli stoder de ind under Island og Fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
