Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVA [.KUNE OG HVALFANGSTEN.
29
markskysten, drægtige med nye fostre, undertiden med resterne
af en amerikansk harpun i kroppen, som minde fra sin reise.
Trækket er i det hele østligt, og berører sjelden farvandene
udenfor Vesteuropas kyster ; alene ved Hebriderne er en del
individer i enkelte aar fanget.
Paa sommerstationerne ved Island og i havet udenfor
Finmarken kan den opholde sig indtil ud paa hosten, beskjæftiget
med at søge næring i planktonstrømmene eller sildestimerne.
Endnu i september kan den træffes omkring Beeren Eiland
og i Barentshavet, hvorefter den maa antages at tilbringe
vinteren i de aabnere dele af Ishavet.
Ogsaa ved Grønland er knølen en talrig sommergjæst indtil
langt ud paa høsten; enkelte kan ogsaa overvintre her.
Af knølhvalen er 3—4 underarter i store stammer udbredt
over det sydlige Atlanterhav, i Sydpacifik og Nordpacifik.
Hovedmassen af disse syd-knøler indfinder sig i
sommer-maanederne (december til marts) paa flere eller færre store
foder-pladse i Sydishavet for at fraadse i den overflødige aate, som
paa denne aarstid udvikler sig i isens nærhed. Derfra foretages
om vaaren (juli til september) vidtløftige ynglevandringer mod
nord, langs. Sydamerikas og Afrikas kyster lige op ide varmere
havstrøg henimod ækvator; den er gjenstand for en intens
fangst.
Andre stammer af knølhvalen vandrer omkring mellem
Sydishavet og Sydhavsøerne og kan trænge op mod det Indiske hav
eller omkring Australien. Ogsaa knølhvalerne i den nordlige del
af det Stille hav foretager vidtløftige vandringer fra
Behrings-strædet og langt mod syd.
Knølhvalerne i Sydhavet synes at være af samme art som i
Nordhavet, eller de staar dem meget nær.
Knølen æder dels aate, dels fiske, og føden er forskjellig
efter aarstiderne.
Ved Finmarkskysten i februar til april tager den ofte lodde;
mange af de paa denne tid fangede hvaler har været tomme,
skjønt lodde har været tilstede i stor mængde.
Af lodde kan maverne indeholde indtil 10 hektoliter.
Om sommeren i juni og juli tages hovedsagelig crustaceer,
krill, der helt kan fylde vommen. Undertiden tages ogsaa paa
denne aarstid sild.
Naar den senere om høsten staar opunder Beeren Eiland
havet, tager den væsentlig lodde; senere paa vinteren (udenfor
Hvidehavet) tager den atter sild.
Nord-knolens normale yngletid er sandsynligvis i
vaarmaa-nederne, og de fleste unger maa antages at kastes i de varmere
dele af Nordhavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
