- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
30

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

JAKLSBEKG OG LAKVIK AMT

Parringen maa antages regulært at foregaa efter ungens
fødsel om vaaren. Men da der samtidig er fundet saavel
fuld-baarne som ganske smaa fostre, maa parringen være foregaaet
til forskjellig tid.

Sandsynligvis er knølens drægtighedstid omkring 11
maaneder.

Tvillinger synes hos knølen at være sjeldne, og intet
tilfælde vides sikkert kjendt fra vore kyster.

I aarets første maaneder kommer knølen østenfra til
Fin-markskysten.

Enkelte aar har den kunnet samle sig i store sværme;
i februar 1873 var de en dag i saa store masser udenfor
Var-angerfjorden (i tusenvis), at de hindrede dampskibstrafiken.

Knølen synes at være klogere end de øvrige hvalarter. Ofte
kan den være forsigtig og taaler ikke at baaden kommer
den nær.

Men i regelen synes knølen at være let at fange, dels paa
grund af de noget tunge bevægelser, dels fordi den af naturen
er tillidsfuld og nysgjerrig. Den har trang til at undersøge alt
fremmed; undertiden kan den ligge under propellen og studere
denne i lange stunder, i lodret og vandret stilling. Støi lader
ikke til at genere den, uaar den vil iagttage; begynder propellen
at bevæge sig, forøger dette dens interesse, og er den færdig
med denne, kan den tage sig en tur til skibets baug, hvor dens
studium i regelen faar en bråt afslutning.

Blæsten er kort og tynd, sjelden over et par meter høi, og
er i regelen blot synlig i kort afstand. En øvet hvalfanger kan
altid af blæsten se, om han har en knøl for sig eller ikke.
Knølens blæst lyder sterkere end de øvrige hvalarters, omtrent
som en dyb hvinen eller brølen, og kan i stille veir høres i 4—5
kilometers afstand.

Naar den er anskudt, holder den sig ind til skibet, svømmer
ofte under dette, indvikler sig ikke sjelden i taugværket og kan
herunder udsætte skib og mandskab for fare. Den strammer
sjeldnere linen, som de øvrige arter, og vil i sjeldnere tilfælde
slæbe skibet.

Fangsten af knølhval ved de finmarkske faktorier var i gode
aar (saasom i midten av 80-aarene) henimod 100 stk. aarlig. I
de senere aar var antallet oftest mindre; i 1901 blev dog 118
fangede, i 1902, hvalfangstens næstsidste’aar hos os, endog 155
stykker.

Fangsten af knøl ved stationerne udenfor Norge har
hovedsagelig slaaet til ved Island, hvor gjennemsnitlig i de senere
aar omkring 100 stk. har været fangede aarlig (de fleste ved
Islands østkyst, og kun et ringere antal udenfor vestkysten).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free