- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
31

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.

31

Ved Færoerne, Shetlandsøerne, Hebriderne og Irland træffes yderst
sjelden denne hvalart.

Knølen er i forhold til sin størrelse forholdsvis spækrig, og
kan give indtil 30—40 fade olje (ofte blot det halve), og
henimod 100 kg. barder. En stor hun, drægtig med et 12 fod
langt foster (fra Troldfjord i Vestfinmarken 1901), gav 65 fade
olje, hvilket ansaaes som det største kjendte kvantum hos
denne art; oljen er fin og hvid.

Til Finmarken kommer knølhvalen i januar til marts fra
det østlige Ishav, hvor den har været siden høsten. De
forsvinder gjerne i marts og april for at yngle i Vestatlanterhavet.

Efterat ungen er kastet i Nordatlanterhavets varmere dele,
kommer knolen atter i juni eller juli ind under Finmarken, denne
gang fra sydvest, ofte samtidig med blaahvalen. Vandringen gaar
tvers over Atlanterhavet; et individ, dræbt udenfor Baadsfjord
sommeren 1H99, havde i kroppen en amerikansk harpun
(sandsynligvis fra Newfoundland). De fleste hunner er nu paany
drægtige med smaa fostre, eller medbringer pattende unger.

I august eller i förste halvdel af september drager
sommer-stimerne atter mod nord, og træffes nu i Beeren Eiland-havet
og under Spitsbergen, hvor de ernærer sig dels af krill, dels af
lodde; de fleste knølhval-stimer drager derefter østover mod
Hvidehavet, hvor de tilbringer den første del af vinteren, og
synes her hovedsagelig at nære sig af sild.

Over nytaar tiltræder de atter sin nye vandring vestover
mod Finmarkshavet, for senere at trække videre mod vest for
at yngle.

I løbet af et aar har knolen saaledes foretaget en stor
kredsvandring mellem to verdensdele, hvorunder den saavel paa
vest-som østgaaende kan vise sig et par maaneders tid ved
Finmarken.

Naar man jager et knølpar, søger man altid først at skyde
hunnen. Hannen forlader ikke sin døde hun, men søger lige hen
til den. Skydes hannen først, vil hunnen søge hen til den, men
kun et øieblik. Den opdager snart, at der er fare og styrer bort
med stor fart.

Knølhvalen er i de senere aar fanget i meget betydeligt
antal paa de sydlige fangstfelter ved Syd-Georgia og Syd Shetland.
Ogsaa, ved kysterne af Afrika er den under sit træk fanget i
stort antal. Knølbestanden lader til at tage af. De fleste skyttere
paa sydfelterne er enige om, at den i sidste aar har optraadt i
mindre antal end tidligere. Dette synes og at have været
tilfældet ved kysterne af Østafrika.

Dog forekommer endnu knølhvalen i meget stort antal og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free