Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
vil vistnok endnu i en aarrække bidrage til at gjøre hvalfangst
til en lønnende forretning.
Tandhvalerne. Disse hvaler kan som omtalt deles i 3
familier: Spermacethvalfamilien, nebhvalfamilien og delfinfamilien.
Tandhvalerne har i modsætning til bardehvalerne en usymmetrisk
skalle; de har tænder og en enkelt ydre næseaabning. Ved de
norske kyster er ialt 12 arter.
Udbredt udenfor landets kyst er hvidnæsen, nisen og
spækhuggeren.
Hvidskjævingen er ligeledes talrig og yngler langs syd- og
vestkj’sten.
2 atlantiske arter er uregelmæssige besøgere ved landets
vest- og nordkyst; den ene, nebhvalen (bottlenosen), kan træffes
enkeltvis eller i smaa selskaber under land, den anden, grindhvalen,
optræder undertiden i store stimer. Begge har undertiden under
sine besøg kastet unger under kysten.
Tilfældige gjæster er springeren, tumleren, spermacethvalen
eller kaskelotten og spidshvalen; enkelte af disse har naaet helt
op til Finmarkens kyster.
Hvidfisken er en tilfældig besøger, men kan under særegne
naturforhold i Ishavet optræde talrig; enkeltvis har individer
endog fundet vei lige ned i og forbi Kristianiafjorden. Af
narhvalen er blot enkelte individer kjendt fra de norske kyster.
Spermacethvalen, kaskelotten (physeter macrocephalus) er
sandsynligvis Kongespeilets Mrhvalr. Den har tænder blot i underkjæven.
Oversiden af skallen danner en hul skaal, hvori der er en enorm
fedtpude, der indeholder spermacet.
Den cr 40—64 fod (13—20 m. lang), kan blive 70 fod, og
deraf udgjør det store hoved en tredjedel. Hunnen er mindre.
Oversiden er sort, undersiden er sølvgraa.
Hovedet paa en fanget spermacethval, som var 54 fod lang,
maalte fra nakkeleddet til enden af snuten 24 fod. Diameteren
ved nakken var 97a fod (G. B. Bull).
Gjennemsnitslængden af 285 fangede spermacethval var 35
fod, og det gjennemsnitlige udbytte pr. hval 21.5 fade olje. Av
dette antal var 20 hvaler 50 fod eller derover, medens 172 var
mellem 30 og 40 fod lange.
I underkjæven, som er ganske smal, sidder tænderne, som
har sit fæste i en bruskagtig masse. Antallet af tænder er
forskjelligt, eftersom hvalen er stor eller liden; gjennemsnitlig
50—-60 stykker. I overkjæven er der huller, svarende til
tænderne i underkjæven, og hvori disse passer ind, naar munden
er lukket; men ellers er der ingen tænder i overkjæven.
Kaskelotten tilhører verdenshavenes tropiske eller tempererede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
