Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
33
del, men kan følge de varme strømme mod nord og syd til (30°,
og enkelte kaskelotter kan trænge op i Ishavet. Omkring Azorerne
og i havet henimod Vestafrika blev de allerede i 1600- og
1700-aarene sterkt efterstræbte, og deres antal er nu mindre end før.
Fra Atlanterhavets varmere dele trænger i
sommermaane-derne spredte flokke mod nord til de havstrømme, som forer
deres fornemste fode, blæksprutterne.
Saaledes bliver aarlig spermacethvaler fangede omkring
Færøerne, ved Hebriderne og ved Irlands vestkyst af de paa disse
steder etablerede hvalfangere; den trænger ligeledes ind i
Middelhavet, hvor den er truffet lige ind i Adriaterhavet.
Sjeldnere gaar den op i de mere afkjølede vande omkring
Island, og har af og til vist sig i golfvandet ved Norges vestkyst
lige forbi Nordkap.
Ikke sjelden har den trængt op i selve Ishavet.
Under sit træk langs vestkysten af Europa følger den
omtrent de samme veie som nordkaperen. Fra havet mellem
Nordvestafrika og Azorerne og fra den Spanske sjø søger den i
sommer-maanederne mod nordvest, passerer Skotlands yderøer og bøier
derefter af mod havet mellem Færøerne og Island, hvorefter
kursen efterhaanden atter sættes mod syd eller sydvest.
I Nordhavets vestlige dele forekommer den udenfor
Nordamerikas oststater, hvor den allerede i begyndelsen af
1700-aarene var gjenstand for fangst.
Paa grund af sit eiendommelige ydre har den været kjendt
og omtalt fra de Europæiske farvande i aarhundreder, og mange
spredte tilfælde af strandinger er i aarenes løb optegnede fra
Englands, Skotlands, Irlands, Hollands og Frankriges kyster.
I Sydatlanterhavet og i Sydpaciflk forekommer denne art
tildels i betydeligt antal, saaledes udenfor Amerikas kyster fra
ækvator ned til Falklandsøerne, udenfor Afrikas kyster, i
strøgene omkring Kerguelen Land, Crozetøerne, ved Ny-Zeeland og
ved mange av Sydhavsøerne og i det Indiske ocean lige op til
henimod det asiatiske kontinent. I Nordpacifik gaar den mod
nord til Japau, det Ochotske hav og Aleuterne.
Ogsaa i disse farvande har paa flere steder tidligere været
drevet fangst af denne art ; i de senere aar er denne tildels atter
gjenoptaget.
Kaskelotten er i de norske farvande blot kjendt som en
tilfældig gjæst, der med aars mellemrum har besøgt landets
vestlige og nordlige kyster; enkelte af disse er strandede, og i 1896
blev 2 individer dræbte under hvalfangsten ved Finmarken.
Ved sit kolossale hoved med den ret opstigende «pande»,
der rager langt frem foran mundspalten paa hovedets
underside, og ved det lange, men smale gab med den hvide
3 — Jarlsberg og Larvik aint II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
