Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
tandrække i underkjæven, er spermacethvalen allerede i havet
kjendelig i lang afstand. Den er ofte omtalt under navnet
pot-hval; af vore fangstmænd kaldes den i regelen sperm.
Den flydende olje, spermacet, i fedtpuden i skallen stivner
ved dyrets død til en blød snehvid masse. Af et udenfor
Dyrefjord paa Island i 1896 skudt individ udtappedes af hovedet
omkring 30 fade ren spermacet.
Ved de norske hvalfangerstationer ved Hebriderne, Færøerne
og Islands østkyst har i regelen hvert aar været iagttaget mindre
flokke eller spredte individer af spermacethvaler, og enkelte har
jevnlig været fangede. I juli maaned ankommer flokkene
søndenfra; de kan vise sig ved Islands østkyst lige op til Eskefjord
og bøier derfra i løbet af august atter mod syd.
Disse flokke, der sjelden tæller over et halvt dusin stykker i
følge, synes altid blot at bestaa af hanner.
Spermacethvalen optræder mest flokkevis. Jo større flokken
er, desto mindre er hvalen. De meget store eksemplarer gaar
gjerne alene, men der har dog været seet 2 og 3 i folge. Flokke
paa optil 200 stykker har været iagttaget, men disse har mest
bestaaet af hunner med unger og smaa hanner. Der har dog
næsten altid været en stor han med i flokken. Flokken følger
som oftest den ledende store hau i alle dens kursændringer. Man
har lagt mærke til, at en hunhval har havt to unger med sig, saa
tvillingfødsler blandt spermacethvalerne kan vistnok finde sted.
Fangsten af spermacethval hører efter G. B. Bull til den
mest spændende af al hvalfangst. For det förste er det den
store værdi, det enkelte eksemplar kan have, saafremt man finder
ambra i det, som gjør at interessen holdes fangen; der er
mulighed for, at det eksemplar, man har for sig, kan være værd flere
hundre tusen kroner. At den saa meget optræder i flokke,
virker ogsaa elektriserende paa en hvalfanger, naar han ser hval
rundt hele horisonten.
Naar en større hvalflok bliver jaget, er der stadig to eller
flere, som er oppe og «blaaser» ad gangen. Man vil saaledes
hele tiden være i kjending med hvalen og undgaar derved at gaa i
feilagtig retning. De mindre eksemplarer er gjerne under vandet
ca. 15 minutter ad gangen for derefter afgjøre 15 til 20 «blaast».
De st.ore derimod, som helst gaar alene, er under op til en time,
men saa blaaser de til gjengjæld 40—50 ganger, saa man har
god anledning til at komme ind paa dem igjen, dersom hvalen,
mens den har været under, har forandret kurs eller fart, hvilket
meget ofte er tilfældet. De store eksemplarer er forresten meget
vanskelige at komme paa skudhold, da den mindste støi
skræmmer dem. Kommer man paa siden af den, saa den faar øie
paa angriperen, forsvinder den med det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
