Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
35
Efter at være anskudt er den gjerne spak, og den gaar
sjelden niere ud end den smækre del af linen. Dog er der
undtagelser. Det hænder, at de, saasnart de er truffet, ruller sig
rundt, og faar derved en masse tørn af linen omkring sig.
Spermacethvalen flyder efter at være dræbt, og dette letter
fangsten i høi grad.
Arbeidet med den indfangede spermacethval er langvarigt og
trættende, særlig hodet volder bryderi. Dette søger man at tage
helt op paa flænseplanen ombord, da der ellers vilde mistes for
meget olje ved hovedets sønderlemning i vandet. Og hodet af
en stor spermacethval veier meget. 20 til 30 tons er ikke et
ualmindeligt løft, og der kræves specielle bommer og takler hertil.
Føden bestaar hovedsagelig af blæksprut og fiske, men ogsaa
af andre dyriske dele, til og med af sæler.
Dens hovedføde er blækspruter, tildels af kjæmpeformerne
blandt disse; omkring mundaabningen og liøit op paa hovedets
sider findes spor efter de store blækspruters sugeskaale, enten
som dybe saar, der er aabne lige ind til spækket, eller som
tilhelede ar.
Et eksemplar, fanget ved Shetlandsøerne i august 1911, havde
slugt dele af en torskeline, hvortil var fæstet en lange og
en stor flyndre, men hvorpaa ogsaa en haakjærring var bleven
hængende; desuden var medfulgt et stykke af linen med
tilhørende stene.
Den har vanskeligt for at fordøie blæksprut-«nebbene» eller
hornkjæverne (d. v. s. de mørke chitinkroge, hvormed blæksprutens
mundaabning er forsynet), og som af form er som et almindelig
papegoieneb, men blødere. Ved aabning af hvalens tarmer kan
man finde et utal af disse, skjønt maven har været
nogenlunde tom. Ligeledes vil man altid finde disse neb i ambraen.
Spermacethvalen er jevn fed, og der faaes omtrent det
samme antal fade pr. hval av samme størrelse hele sæsonen
igjennem. Det tør derfor antages, at der for spermacethvalen
ikke er tider af aaret, da den er mager. Da spermacethvalen
ikke i lighed med bardehvalerne er afhængig af «aaten», kan den
finde føde hvorsomhelst. Nogle fods længde oger betydelig paa
oljeudbvttet. Hvor meget f. eks. 5 fod i længden kan gjøre,
viser disse tal.
En 30 fods spermacethval giver 13—16 fade.
» 35 » —»— » 20—25 »
» 40 » —»— » 35—40 »
» 45 » —D— » 55—60 »
» 50 » —»— » 75—80 »
» 55 » —»— » 90—100 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
