- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
36

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

For hver fod hvalen vokser i længden, bliver den
uforholdsmæssig større i omfang. Spækket bliver ogsaa noget tykkere, jo
større hvalen bliver.

Av en 54 fod lang spermacethval fik man ialt 88 fade;
herav var 34 fade spermacet, udtappet av hovedet, 40 fade
spæk-olje og resten kjødolje.

Værdien af en spermacethval er efter dette meget forskjellig;
dertil kommer det tilfældige tillæg, som fundet af ambra kan
bringe.

Ambra danner sig af spermacethvalens føde i dens
tarmkanal ; af og til udstodes ambra med ekskrementerne og kan
findes flydende i større og mindre klumper paa havet eller
skyllet iland ved kysterne.

Ofte findes flere sammenhængende stykker, saa store som et
hønseæg eller større; men undertiden danner de masser med en
vægt af indtil 50 kg. eller derover. Udtages de af selve dyrets
tarme, er de noget bløde, og har en modbydelig lugt; de bestaar
af en vokslignende fedtmasse, oftest opblandet med enkelte horn
kjæver af de slugte blækspruter.

Tørret faar ambra en eiendommelig vellugt og betales høit
af parfumerierne. Ambra bliver derfor flittig eftersøgt hos de
fangede hvaler, men findes idet hele sjelden; i juli 1903 toges
ved en af de islandske stationer paa samme dag 2
spermacethvaler, der begge indeholdt ambra, hvis vægt var 1 og 2 kg. ;
tilsammen opnaaede disse stykker en pris af 5 000 francs. I

1911 fandtes hos en ved Færøerne fanget hval en klump ambra
paa 17.5 kg.; denne laa langt ude i tarmkanalen, ikke langt
fra anus.

Aktieselskabet «Harpunen» flk i 1909 3 873 kr. for 1.8 kg.
ambra, efter 2 150 kr. for 1 kg. I 1911 betaltes for et stykke,
som veiede 3.2 kg., 6 200 kr. Prisen paa ambra er i senere
tid gaaet ned. Tidligere var prisen 150 pund sterling for et
engelsk pund.

Et selskab af Larvik, «The Antarctic whaling co.», havde i

1912 sin fangstekspedition paa Australien uden at faa mere end
nogle faa hundrede fade olje, men var saa heldig at faa skudt
en spermacethval, hvori fandtes en hel del ambra. Denne ambra
er opgivet at have havt en værdi af ikke mindre end omkring
400 000 kr.

Der har været forskjellige meninger om, hvorledes ambraen
opstaar. Det har været antaget, at ambraen er en galdesten.
Men ambraen findes altid i endetarmen. G. B. Bull omtaler 4
fund, fra et stykke saa stort som en plomme til en stor
kugle-formig klump, der veiede ca. 60 kg. Alt er fundet i
endetarmens aabning, indtil 3—4 fod inde i samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free