Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
37
I det aller mindste fund fandtes blæksprntneb. Da
spermacethvalen er den eneste af de mere kjendte store hvaler, som
lever af blæksprut, ligger det nær at tro, at det er en eller
flere dele af dette dyr, som hvalen ikke kan fordøie, og at dette
er grunden til den første dannelse af den værdifulde ambra. Da,
saavidt bekjendt, ambra kun er fundet i de større hanhvaler,
skulde man ogsaa tro, at de mindre blækspruter ikke er i
besiddelse af ufordøielige partikler i saa stor udstrækning, at det
generer noget. Det er kun de fuldt voksne hanner, der kan
binde an med de kjæmpestore blækspruter, som maaske er
aarsagen til ambradannelsen. Men dette er høist usikkert.
Ambraen er mørkebrun af farve. I ganske smaa klumper
har det den samme farve helt igjennem, men naar et større
stykke skjæres over, er farven indvendig ofte mørkegraa. De
mindre klumper er bløde, lignende kit, og klemmer man med
fingrene, efterlades et aftryk. De større derimod er haardere. I
de store stykker har der dannet sig det ene lag udenpaa det
andet. Ofte finder man imidlertid blæksprntneb baade midt i
lagene og mellem disse.
Da spermacethvalen i det øieblik harpunen træffer den,
altid afleverer ekskrementer, er der ingen tvil om, at man
derved mister meget ambra, idet hvalen i forskrækkelsen presser
denne ud. I modsætning til, hvad tidligere er skrevet om ambra,
har G. B. Bull fundet, at ambra synker i temmelig salt vand.
Det er vel saa, at ikke al ambra har samme egenvægt. Hvalen
kaster ligeledes altid op, naar den bliver anskudt, og ofte er det
ganske anseelige mængder af blæksprnter, arme af saadanne
samt almindelige fiske, som bliver liggende flydende paa vandet.
Ambraens egenvægt angives til 0.908—0.920, men der er,
som berørt, ambra, som synker i sjøvand. Den bliver blød i
haanden, smelter ved 60° og opløses ikke i vand, men let i
alkohol og æther. Man benyttede før ambra som et
styrknings-middel for nerverne og maven, ogsaa i det fornemme kjøkken og i
parfumerierne. Lugten hænger ualmindelig længe i.
Franskmændene og orientalerne lægger smaa kugler af ambra i sine
brændende piber.
Ambraen er ved udtagelsen af endetarmen i den grad
ildelugtende, at dens stank ikke kan sammenlignes med noget andet
kjendt stof. Efter at være vasket ren og tørret, bør ambraen
nedlægges i zinkbokser, der gjenloddes hermetisk, og som igjen
lægges i en sterk trækasse. Man sætter ogsaa ved
igjenlod-ningen et brændende lys i kassen, forat luften kan blive fri for
surstof og derved hindre, at ambraen mugner. For at faa størst
salgsværdi, søger man helst at undgaa at dele stykkerne.
Ambra var kjendt af araberne i middelalderen. Ordet ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
