Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Nisen er en ægte kystform, men er udbredt saavel ved de
fleste af Nordatlanterhavets kyster som i Nordpaeifik.
Den forekommer langs hele Ishavets kyster indtil ind i
Hvidehavet, i Nordsjøen og rundt de britiske kyster, ved Island,
vecl hele Vesteuropa og ved Azorerne, ligesom den viser sig i
Middelhavet og i det Sorte hav.
Den er en regelmæssig sommergjæst omkring Gronland, hvor
den opholder sig fra april til november eller december, og trænger
mod nord op til Discoøen.
Den trænger lige ind i de inderste fjordbunde og kan stige
indtil et snes kilometer op i vore sagteflydende elve, saaledes i
Glommen indtil op under Sarpfossen, i Mandalselven og flere
andre; i Pasvikelven i Sydvaranger er den iagttaget op til
henimod Boris Gleb, skjønt strømmen her paa enkelte steder er
rivende.
Nisen har sit hovedsagelige tilhold i den indre skjærgaard
og i fjordene. Tidligere var den ogsaa hos os gjenstaud for
regelmæssig fangst i særegne, dertil konstruerede nisegarn; for
tiden bliver den blot tilfældig fanget i sildegarnene, eller skydes
enkeltvis.
Hele sommeren igjennem vil niserne kunne træffes i alle
vore fjorde, trækkende langs land eller rundt øerne. Udaandingen
kan høres i nogen avstand, og lyder næsten som en nysen eller
snøften. Er en nise bleven fanget i et sildegarn, drukner den
efter omtrent 1 times forløb. Den jages ivrig af spækhuggeren
og af de større haier.
Nisen følger smaasilden og smaamakrellen ind i de indre
fjordbunde og lodden ved landets nordlige kyster. Leilighedsvis
bliver den hængende paa torskelinerne, som i Finmarken bliver
agnet med lodde.
I elvemundingerne tager den laks og ørret; ligeledes er den
angivet at tage krebsdyr og blæksprut.
Nisens parringstid indtræffer hos os oftest om høsten, især
i august og september, og drægtighedstiden er 9 —10 maaneder.
Ungen fødes i og omkring juni.
l)en ældre hvalfangst fra Norge. Til forskjellige tider
har, som tidlidere berørt, forskjellige nationer været ledende i
hvalfangsten; først biskayerne, senere hollænderne, englænderne
og amerikanerne. I de senere aar er det nordmændene, som
har taget ledelsen.
I ældre tid har nordmændenes deltagelse i hvalfangst ikke
været særlig stor, om de end tidlig har havt godt kjendskab til
hvalerne.
Der er en meget gammel beretning om hvalfangst af lielge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
