Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
49
lændingen Ottar, hvilken beretning kong Alfred den store af
England aar 890 lod indflette i sin oversættelse af den romerske
historieskriver Orosius. Efter Ottars mundtlige meddelelser boede
han nordligst af alle nordmænd; han sagde, at han engang vilde
undersøge, hvor langt landet strakte sig mod nord; han var
kommet saa langt mod nord, at hvalfangerne ikke pleiede at fare
længere. Han omtaler imidlertid ikke, hvilke disse hvalfangere
var. Han mener dog rimeligvis dermed «hvalrosfangerne». Paa
et andet sted i sin beretning omtales ogsaa fangsten af virkelige
hvaler, idet han siger: «Men i hans eget land o: (nordlige
Haalogaland) er den bedste hvalfangst; de er 48 alen lange og
de største 50 alen lange. Af dem sagde han, at han med 5
mand havde dræbt 60 i 2 dage.» Her maa det erindres, at den
gamle alen ikke var som den nuværende 2 fod eller 0.63 m. En
gammel alen, Jmmalçln eller tommelfingeralen, var afstanden fra
spidsen af tommelfingeren til albuen. Selv om man reducerer
alehmaalet, er beretningen om hvalernes størrelse neppe
paalidelig.
Men dette hindrer ikke, at Ottar kan have været med at
dræbe 60 grindhvaler, som ikke saa sjelden fanges i den egn,
hvor Ottar boede. I 1881 jagedes iland 187 grindhvaler i
Lo-viken paa Hinnøen, og i 1882 152 stkr., ogsaa i Loviken.
Omkring Senjen, hvor Ottar hørte hjemme, er oftere
grindhval fanget. I 1830-aarene berettes endog om et stæng paa
3000 grindhval her.
Vore ældste love, baade Gulathingsloven og Frostathingsloven,
har bestemmelser om retten til hval, som strander, men der er
ogsaa bestemmelser om hvalfangst. Det var tilladt at veide hval,
hvor man kunde, undtagen den, som kom ind med silden under
sildefisket. Hvis man skjød hval med mærket skud, og andre
fandt hvalen paa dybet, da eiede den, som skjød, halvdelen, og
de, som bergede hvalen, halvdelen.
Ogsaa de oldnorske benævnelser järnhvalr, hval som findes
med harpun i ryggeu, og skothvalr, hval som findes drivende
med mærket skud i ryggen, viser, at hvalen var gjenstand for
fangst ved skud eller harpun.
Paa kyststrækninger, hvor delfinflokke aarligen viser sig, har
fangsten været igang fra ældgammel tid. Disse flokke af store
dyr lader sig skræmme af ethvert voldsomt slag paa vandets
overflade og af støien i baadene, og kan jages som paa en
klapjagt og drives op paa lav grund, hvor de maatte blive et let
bytte.
Der var visse vaage, hvor hine tandhvaler oftere søgte
ind, og de hvaler, som fangedes her, tilhørte gruudeieren.
Gulathingsloven bestemte, at hvis en mand driver hval ind i en
4 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
