- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
56

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

borg», som et ham tilhørende land og gjorde paastand paa
høi-hedsret over de nordlige farvande.

I 1615 seilede en dansk eskadre paa 3 skibe og 2 pinker
under admiral Gabriel Kruse for at fordre told af alle skibe, og
den opbragte nogle biskayere.

I 1618, da englænderne, hollænderne og de danske delte
vestkysten af Spitsbergen, fik de danske den ø. som de kaldte
«Danske Eiland».

Danmark og Norge synes saaledes dengang at have deltaget
i fiskeriet under kysten af Spitsbergen, da der ved havnenes
deling blev indrømmet de forenede lande den saakaldte «Danske
Eiland». Men der foreligger ingen opgaver over skibenes antal
og udbyttet.

I 1619 oprettede Kristian IV et grønlandsk kompani, og
endnu samme aar sendtes 2 skibe paa hvalfangst. Kompaniet
hævedes allerede i 1623, men Scoresby anfører, at de engelske
hvalfangere i 1620 ikke fangede synderlig, da en masse
hollandske og danske skibe dette aar opholdt sig under kysten af
Spitsbergen.

I 1629 gav Kristian IV paany et interessentskab i
Kjøbenhavn tilladelse til med 3 ä 4 skibe at drive hvalfangst under
Spitsbergen og handel paa Grønland.

Da de fremmede nationer forulempede de danske hvalfangere
og paa Spitsbergen udøvede vold mod dem, lod Kristian IV i
1632, samtidig med at der klagedes hos den hollandske regjering,
et orlogsfartøi gaa til Spitsbergen med de danske hvalfangerskibe.

Kompaniet i Kjøbenhavn fortsatte i nogen tid aarlig
hvalfangsten under Spitsbergen, men da udbyttet bestandig blev
tarveligere, ophørte det tilsidst.

Oplysninger om dansk-norsk hvalfangst i den følgende tid
er faa. Et privilegium for hvalfangst og tranbrænderi i
Trondhjems stift er dateret 3dje december 1692.

1 1697 bragte 4 danske skibe 1710 puncheons eller 4 828
tønder tran hjem, og samme aar, 13de september, udstedtes der
privilegium for et kompani i Bergen og for et andet i
Kjøbenhavn. Fra 1721 er en fortegnelse over samtlige til hvalfangst
fra europæiske havne udrustede skibe; deraf er 5 fra Bergen, og
i de følgende aar fiskede enkelte danske og norske fartøier, men
med ringe held.

Fra norske havne udrustedes senere skibe til Spitsbergen,
saaledes fra Bergen (tillige til Davisstrædet), Kristiansand,
Farsund, Trondhjem og Arendal. Med mest kraft dreves
hvalfangsten fra Bergen, der i 1790 endog udrustede 8 skibe hertil og
til sælhundfangst.

Der bevilgedes i Danmark i 1776 den dengang meget bety-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free