Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN. 57
delige sum af 200 000 rigsdaler til bygning og udrustning af
hvalfangerskibe.
I 1778 var ikke mindre end 16 skibe udrustede til at
overvintre paa Grønland og derfra drive hvalfangst; men i 1779
bragte de hjem kun 3 hvaler.
Dette foretagende kostede i 16 aar Danmark 3 millioner
rigsdaler.
I 1790 bestod den norsk-danske hvalfangerflaade af 33 skibe,
hvoraf, som nævnt, 8 fra Bergen, 1 fra Kristiansand og 1 fra
Farsund. De fleste var fra Slesvig og Holstein.
I Finmarken har hollænderne tidlig drevet hvalfangst; den
19de mai 1620 oplystes paa et thing i Sværholt, at for nogen
tid siden laa et hollænderskib paa hvalfangst i Tømmervik uden
kongens pas.
1663 fik amtmand Preben von Ahnen kongelig tilladelse til
hvalfangst i Nordland og Finmarken.
Da Petter Dass skrev sin Nordlands Trompet ca. 1700,
forstod ikke nordlændingerne at fange hval. Han skriver om
hvalen:
Men aldrig var nordlandske Bonde saa klog,
At dig fornleniped hans Spyd eller Krog,
Han vidste dig aldrig at fange,
Hvis ikke du selver paa Stranden opdrev
Og dem til et Rov uformodentlig blev;
dog det liar bedaaret saa mange.
I slutningen af det 17de aarhundrede oprettedes en
hvalfangerstation paa Nipø i Grøtsund nær Finkroken nogle mil
nordøst for Tromsø, hvilket forsøg mislykkedes. Nye forsøg 1731
og 1732 var ligeledes uheldige.
Petter Dass skriver om det ældre forsøg:
Ifjor stod paa Nibø saa smuk et Pa]lats,
Saar er forvystet og ode den Plads,
Nedrevet er Ovner og Vægge,
Fra Huset Vinduer, fra Dørene Laas
De pakked tilsammen og seiled sin Kaas
Og lod det i Skibet nedlægge.
Døde hvaler, skriver professor Rathke i 1802, inddriver ofte
i Varangerfjord ; man skal endog i et aar have faaet 15 saadanne
hvaler; da de fleste er fin- eller rørhvaler og sjelden sletbag eller
den saakaldte grønlandshval, vilde hvalfangeranlæg være
forbundet med vanskeligheder, da det kun er den sidste, der bekvemt
lader sig harpunere.
Her ligger vel en af grundene til, at der fra Finmarkens
kyster ikke er drevet hvalfangst, og at forsøgene mislykkedes. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
