Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
den ældre hvalfangst efter nordkaperen og grønlandshvalen har
nordmændenes deltagelse været liden.
Den ældre fangst af grønlandshvalen og nordkaperen
foregik fra baad. En harpuner slyngede fra baadens forstavn den
til en lang line fastheftede harpun i hvallegemet, der lig et
baad-eller skibshvælv vælter sig i sjøen Men allerede i 1731 begyndte
flere at anvende en liden kanon i baadens forstavn, hvorfra
harpunen blev skudt ud.
I begyndelsen forfulgte man de nærved kysten regelmæssig
kommende rethvaler fra baade, der laa færdige til fangsten;
senere udrustede man mindre skibe, som forsynedes med flere
robaade til samme brug. Eftersom man var nødsaget til at søge
hvalen længere ude i fjerne have, maatte skibene blive større og
mandskabet talrigere. I Spitsbergenfangsten som paa Baffinshavet
anvendtes temmelig store skibe. Mandskabet talte i
almindelighed 40 ä 50 mand, undertiden flere, og var nærmest at
sammenligne med vore sælfangerfartøier.
En fangstbaad havde en baadstyrer og en harpuner med 4
å 5 mand til at ro. Baaden sendtes til fangst, naar hval var
isigte, og maatte da være forsynet med alle de for fangsten
nødvendige redskaber. Harpuner med en 6—700 favne lang line
og forskjellige lange landser var de vigtigste. Under fangsten
nærmer baaden sig hvalen meget forsigtig og stille for at komme
saa nær, at harpuneren kan slynge harpunen med kraft i
dyret.
Var dyret blevet opmærksomt paa baaden, løftet det lidt
paa hovedet og krummet sig for skyndsomt at dukke, og det
mægtige sorte legeme gaar lig en halvkugle over vandfladen rundt
for at forsvinde, men da slynges harpunen eller kanonen fyres.
Det var paa 24 ä 30 fods afstand, at harpunen slyngedes med
haand-kraft; anvendtes skvderedskab, kunde afstanden være 3 gange saa
stor. Den saarede hval gjør overrasket og angst en
anstrengelse for at undfly. Da er det farligt. Baaden kunde faa et
voldsomt slag af hovedet eller lufferne, dog især er det farligt
at komme for nær den over 20 fod brede halefinne. Ved et slag
af denne kan baad med mandskab hvirvles op i luften.
1 hvalens hoved trænger harpunjernet kun lidet ind, da det
standses af de sterke hovedben; derimod kan man i partiet fra
nakken og til halen føre harpunen langt ind. Den bliver
derfor altid slynget i rygsiden, helst i nærheden af lufferne,
da jernet paa dette sted mellem ribbenene faar det bedste
holdepunkt.
I det øieblik hvalen var harpuneret, dragende linen efter
sig, heiste baaden et flag paa en stang som tegn paa, at nu har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
