Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
59
de «fast flsk!>- Naar dette flag saaes. gjorde det paa udkig
staaende vagtmandskab ombord i skibet alarm; et øieblik efter
myldrede skibsmandskabet ud fra ruffen og kahytten ; paaklædte
og halvpaaklædte jumpede de skyndsomt ned i baadene. Der
heistes flag paa skibet til tegn for de øvrige hvalfangerskibe for
at undgaa unødig indblandning. Det gjaldt om at komme
fangst-baaden til hjælp, og for hver hval flk folkene og særlig de først
deltagende sin andel.
Hvalen søger at undfly baaden ved at sætte ned i dybet,
eller den farer langt bortover under vandfladen for at komme
op længere borte; undertiden kommer den fra dybet straks op
til vandets overflade, hvor den tilkjendegive^ sin angst med de
forfærdeligste slag i vandet. Det almindeligste er, at den gaar
i dybet med en gang, idet den løber flere hundrede favne line
ud, undertiden over 1 000 favne. Der fordres den største
nøiagtighed fra enhver af baadens mandskab. Forat ikke linen
skal løbe ud for raskt, slog harpuneren en «tørn» eller to rundt
pælen i baadens forstavn; stadig maatte der øses vand paa det
hurtig udfarende taug, forat det ei skulde gaa varmt, og ofte
stod harpuneren i en damp. Var linen løbet ud og der ingen
hjælpebaad var i nærheden med ny line til at skjode med i
betids, saa hændte det, at linen trak baaden med sig under vandet
hvis den ikke kappedes i betids. For at forebygge dette sendtes
gjerne to baade sammen. Den anden hjælpebaad søgte hurtigst
muligt til, og der slyngedes fra hver baad om muligt en harpun i
dyrets side, et antal af 2 å 3 eller flere, efter hvalens størrelse
og leiligheden. Hyppigst dukker den allerede trætte hval igjen,
men kommer snart op for atter at modtage nye harpuner fra de
tililende fangstbaade. Tilslut er dyret saa udmattet, at en af
baadene kan nærme sig den saa meget, at harpuneren (eller en
anden) kan give dyret banesaaret med landsen. Fra de talrige
saar strømmede blodet, og hvalen udsendte blodige straaleduscher
fra blæsehuilerne, bestaaende af luft blandet med slimvand og
blod, tilsidst kommer kun luft og blod. Den sidste kamp bestaar
i almindelighed deri, at halen reistes op i luften og slog
omkring sig, saa at det hviner. Idet den dør, vender den legemet
om paa siden eller.ryggen. Havet bliver blodfarvet i stor
omkreds, og iseu, baaden og mandskabet var ofte ganske
blodbestænkede.
Det synes mærkeligt, at et par baade med 6 ä 7 mand skal kunne
gjøre det af med en af de store rethvaler af 50 til 60 fods
længde og ca. 30 fods omkreds. De saar, som harpunen
fremkalder, er ubetydelige, og mange overfladiske harpnnsaar har ikke
paa langt nær den saarende virkning, som et landsestik,
delrammer et af de ædlere organer. Harpunen med linen har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
