Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
,1AHLSBKKG OG LAHVIK AMT.
anden virkning end den saarende, nemlig den frygtindgydende;
de fleste harpunerede rethvaler soger mod dybet og bliver gjerne
længe under, saa at de ved gjenkomsten til overfladen er
overmaade udmattede. Det er rimeligt at antage, som Scoresby
mener, at det enorme tryk i de store havdybder især fremkalder
denne udmattelse.
Den tid, som medgik til fangsten af en grønlandshval, kunde
være meget forskjellig. Scoresby fangede engang en stor hval
paa 28 minutter, men brugte ved en anden anledning 16 timer.
Man har eksempel paa, at hvalen har faaet landsestikket 15
minutter efter harpuneringen, men under andre forhold har fangsten
ogsaa kunnet vare 40 ä 50 timer.
I fangst af biskayerhval, grønlandshval og spermacethval
paa aabent hav har nordmændene neppe deltaget med
fangst-fartoier, naar undtages de før nævnte fartøier fra Bergen,
Kristiansund og Farsund fra omkring 1790, hvilke dog kun drev
fangsten i nogle faa aar. I 1840-aarene sendte Christian
Stephansen i Arendal sit fartøi «Syttende Mai» paa fangst af
spermacethval i Sydhavet. I 1870-aarene jagede kaptein Carsten Bruun i
et par aar efter grønlandshval i Baft’insbugten; han flk, siges der,
kun 1 hval, som dog var saa værdifuld, at den omtrent dækkede
det ene aars udgifter. Chr. Christensen i Sandefjord sendte i
aarene 1892—93 og 94 sæl- og bottlenosedampskibene «Jason»,
«Hertha» og «Castor» til Sydhavet paa fangst efter rethval og
sæl. Skibene kom tilbage med fuld fangst af sæl, men flk ingen
rethval.
Hvalfangsten i Finmarken. Det var Svend Foyn, som banede
ny vei for hvalfangerne, da det lykkedes ham ved nye methoder
at fange de store finhvaler. Et af de förste forsøg i vor tid paa at
fange finhval gjordes i 1857 af skibsforer (senere fyrvogter) Dahl,
som det nævnte aar i Varangerfjorden fangede med harpun og
line en «finhval». Tidligere havde al jagt været indskrænket
til de langsomt svømmende slethvaler (grønlandshvalen og
nordkaperen) og til den kaliforniske graahval (rhachianectes glaucus),
en kysthval, der kunde jages fra smaabaade med harpun. Efterat
Foyn havde opfundet granatharpunen i 1868, begyndte ogsaa
fangsten paa finhvalerne, og dermed den nye norske
hvalfangst,
Svend Foyn var fodt 1809 i Tønsberg, gik tidlig tilsjøs.
I 1844 tog han hyre med en hvalrosfanger, Peder Mikkelsen.
I 1845 lod han bygge en brig «Haabet» til sælfangst, men hans
første tur mislykkedes og bragte tab, hvorpaa han drog i
fragtfart, indtil det i 1847 lykkedes ham at faa udrustet briggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
