Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
61
«Haabet» til en ny ishavsfart, fra hvilken han bragte hjem 6 600
sæl. Senere lod han bygge flere fartøier til sælfangst og flk
altid de bedste folk med, da det var bekjendt, at han fangede
godt.
I 1863 lod han paa Nylands mekaniske verksted i
Kristiania bygge dampbaaden «Spes et Fides». Denne dampbaad var
liden med en forholdsvis svag maskine, men med meget
artilleri.
Svend Foyn berettede selv, at «vi havde 7 hvalkanoner paa
bakken, saa vi kunde give hver hval 4 skud, 2 harpunskud og
2 granatskud. Da dette viste sig at være forlidet, øget jeg med
15 kanoner og betydelig større og gav hver hval 4 harpunskud
og 4 granatskud».
Der var en ganske voldsom kanonade ombord i den lille
fangstbaad, naar man kom i nærheden af en hval og hele dette
batteri af kanoner brændte løs.
Slig rustet dampede han i 1864 til Varangerfjorden paa
hvalfangst.
Der blev jaget og skudt og harpuneret, men det
lykkedes med alle disse kanoner kun at faa livet af en eneste hval.
I fire aar arbeidede saa Foyn videre med stadige forbedringer
uden resultat. Hver vaar drog han nordover med nyt haab;
hver høst sydover med nye skuffelser.
Trods hans stræv blev det ikke til noget, før det lykkedes
ham at konstruere granatharpunen. Til disse granatharpuner
brugtes spidsgranater, fyldt med krudt foran harpunen, og de
antændtes og eksploderede, naar et med syre fyldt glasrør
knustes af harpunens klør, idet disse springer ud og tager tag
inde i hvalen, saasnart harpunen træffer. Denne
antændelses-maade skyldtes væsentlig sogneprest til Ramnes, H. M. T. Esmark. I
1873 fik Foyn 10 aars patent paa sin spidsgranatharpun og paa
fangstmaaden. I de første aar Foyn drev hvalfangst, blev der
udelukkende skudt blaahval og kun i Varangerfjorden; i 1868
fik han 30 stykker og de følgende aar et lignende antal. I 1869
byggede han sin anden hvalbaad og i 1877 sin tredje, og
fangsten øgede i forhold, ligesom man da ogsaa begyndte at
skyde de mindre og magrere finhvaler. Allerede fra han
begyndte hvalfangst i Varangerfjorden, havde han trankogeri og
guanofabrik paa Vadsø og fik noget senere ogsaa raffinaderi for oljer.
I 1877 begyndte et nyt selskab fra Tønsberg, «Tønsbergs
hvalfangerselskab», med station i Jarfjord, hvalfangst i
Finmarken, og dette selskab og Foyn havde i nogle aar meget godt
udbytte, idet der af disse 4 dampskibe blev skudt aarlig omkr.
100 blaahval foruden endel finhval. Udgifterne til driften var
dengang forholdsvis smaa, saa udbyttet blev rigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
