Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Hvidehavet af og nordover, og Vestisen vestlig langs isbarriéren
fra Spitsbergen og nordsiden af Island, samt i Danmark-strædet.
I begge iser driver nordmændene sælfangst.
Østisen strækker sig om sommeren fra Spitsbergen over
Barentshavet østover mod sydenden af Novaja Semi ja ned til den
nordlige del af Hvidehavet. I randen af den store isbugt med
aabent vand i midten foregaar fangsten.
Mod nord forekommer grønlandssælen spredt i drivisen lige
op til nordsiden af Franz Josefs land under 81 20’n. br.
I oktober og november kommer skarerne fra Barentshavet
og Karahavet sydover for at overvintre i og udenfor Hvidehavet.
Ungen fødes her paa de store isflag fra midten af februar
til udgangen af marts, enten langs sydranden af is, hvor drivisen
er nogenlunde beskyttet mod sjøgangen, eller i roligere bugter.
I midten af april begynder atter udvandringen fra
yngle-pladsene, og denne kan vare til udgangen ^af juni. Først
vandrer en del af skarerne, mod nordvest langs
Murman-kysten, og kan herunder, i større eller mindre flokke hjemsøge
Finmarkens kyster (russekobberne); andre drager langs isranden
nordover mod Novaja Semlja og derfra videre mod nord eller
nordvest op gjennem Barentshavet hen mod Spitsbergen, og
sandsynligvis lige op mod Franz Josefs land.
Nordmændenes fangst foregaar i begyndelsen af vaaren
væsentlig udenfor mundingen af Hvidehavet (ofte kaldt Sydisen),
hvor sælerne efter yngletiden samler sig, før de begynder sin
sommervandring. Senere kan fangstfeltet veksle, idet ismasserne
af strøm og vind drives snart i østlig retning ind mod
Karahavet, snart mod nordvest omkring Beeren Eiland og ved
Spitsbergen ; og eftersom isen aabner sig om sommeren, kan ogsaa
sælerne søges udenfor Novaja Semlja og i Barentshavets
nordlige dele.
Er vinteren streng, kan fangst ogsaa foregaa tidligere om
vaaren udenfor Murmankysten efter «vintersæl». Dette indtraf
under de store kobbeaar 1902 og 1903.
Paa Vestisen samles i yngletiden i enorme masser sæl paa
randen af drivisbeltet, der strækker sig om vaaren fra den
sydlige del af Spitsbergen nedover forbi Jan Mayn og ind i
Danmark-strædet.
De vandrende skarer har undertiden kunnet regnes i
millioner, og masserne har bedækket isen milevidt. Fangstudbyttet
har undertiden været enormt. I 1858 kunde et enkelt skib i 5
dage her dræbe over 16 000 stykker og endnu i 1880-aarene
under et par ugers fangst ligesaa mange.
Det er ved international overenskomst ved lov af 18de mai 1876
forbudt i Vestisen mellem 67° og 75° n. br. at dræbe og fange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
