Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Grev Wedel, der ikke havde faaet sit tilgodehavende, maatte
igjen overtage værket. Han dode kort efter (1776), og værket
med grevskabet tilfaldt sønnen grev Fredrik Anton Wedel
Jarlsberg. Han vilde ikke fortsætte værkets uvisse drift; en auktion
over dets eiendomme og anlæg blev forgjæves prøvet i 1777, og
saa blev de enkelte eiendomme solgt, hvorved der i alt kun kom
ind 19 192 rdlr. Hermed standsede den ældre drift af disse
bergværk. Sølvet, som man udvandt ved Jarlsberg værk, solgtes
paa Kongsberg efter kgl. resi. af 16de januar 1738 for 11 rdlr.
marken. Det angives, at værdien af det under værkets drift fra
1746—70 leverede sølv var tilsammen:
325 224 rdlr. 60 sk.
Kobber a 70 rdlr. pr. skpd. . 16 789 » 92 »
Bly » 13 » —»— . 30 485 » 35 »
Dette forudsætter en produktion af 6 391 kg. sølv, 381 ton
kobber og 693 ton bly.
Christen Hichman i Drammen kjøbte vasdraget med dets
dainme tilligemed værkets grund, og nu byggedes kvernbrug, to
spikerværker, valsemølle, teglværk, stangjernshammer og endelig
ogsaa en masovn. I aaret 1787 erholdtes et laan af den kort
før oprettede kreditkasse til et beløb af 40 000 rdlr.
Hich-mans vidtløftige planer havde bragt ham i stor gjæld, saa han
ikke kunde betale renter eller afdrag til nævnte kasse, og denne
blev efter dom i 1789 givet udlæg i eiendommen, og efter
Hichmans kort efter paafølgende død solgtes værket med tilbehør
i 1790 for 16 000 rdlr. til Claus Nicolai Scavenius. Med den
egentlige bergværksdrift var det forbi efter 1770.
Konnerud værk havde en spiker- og en knibehammer endnu
omkring 1855. Senere var den ikke i drift.
Under den ældre drift kunde zinkblenden, der ved
Konnerud forekommer sammen med blyglands, ikke tilgodegjøres.
Kraft omtaler i 1822, at der var foretaget en prøve paa at
fremstille messing af gul zinkblende med tilsætning af kobber, og at
der i den anledning i senere tid, det vil vel sige omkring 1820,
var opført et pukværk og en roste- og smelteovn.
I 1864 optoges driften i Konnerudgruberne, idet malmen paa
taugbane førtes ned til Pukerud ved Drammenselven, hvor
malmen vaskedes. Produktionen fra 1866—74, eller i 9 aar,
udgjorde ca. 17 800 ton eller omtrent 1980 ton om aaret med
samlet værdi omkring 630 000 kr. eller 70000 kr. om aaret.
Antallet af arbeidere var meget forskjellig, i gjennemsnit
80 mand. Driften gik ogsaa denne gang med et betydeligt tab.
Tilsammen 372 499 rdlr. 91 sk. kurant.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
