Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
129
Konnerudgruberne blev i 1905 kjøbt af en belgier og
overtaget ifølge kgl. resi. af 25de mai 1905; de gik derpaa over til
et aktieselskab, «Mines de Jarlsberg», som ved kgl. resi. af
26de marts 1907 fik koncession paa overtagelsen. Ved Pukerud
ved Drammenselven i Buskerud amt blev bygget
opberednings-værk, hvorhen malmen fra gruberne førtes ned paa taugbane.
Senere blev et opberedningsværk eller vaskeri bygget i høiden
nærmere stollen til gruberne.
Der blev foretaget betydelige nyanlæg. Driften ved selve
gruberne blev udvidet; det nye vaskeri blev bygget paa nordre
skraaning af selve Konnerudkollen ved mundingen af stollen
ind til Wedels eie. Der pumpedes vand op fra Drammenselven
til en høide af 212 m. over elven. Vandet pumpedes op af en
centrifugalpumpe paa 30 hestekræfter ved elektrisk kraft fra
Drammen.
Opberedningsværket eller vaskeriet var beregnet paa 80 ton
malm i døgnet. Der udskiltes ved vaskningen blyglands som
færdigt salgsprodukt; zinkblenden med kobberkis behandledes med
oljeprocessen, den saakaldte Elmoreproces.
Denne nye drift med det store anlæg af vaskeri indstilledes
allerede i 1913 og har sikkert voldt store tab.
Aarsagen til det daarlige udbytte af driften i
Konnerud-gruberne er vistnok den, at malmen i det hele er fattig.
Gjen-nemsnitsmalmen, som den kom fra gruben, holdt ved sidste drift
1.9 pct. bly og 4.2 pct. zink, og dertil kom lidt kobber.
Blyglandsen er forholdsvis rig paa sølv; i den færdige,
vaskede blyglands med 60 pct. bly angives 5 kg. sølv pr. ton,
men det synes at variere fra 4—7 kg.
I Jarlsberg og Larvik amt har der, som berørt, ligget to i
sin tid vigtige jernværker, der dog kun delvis tog sin malm
inden amtets grændser. Det ene af disse, Fritsø værk ved
Larvik, var landets betydeligste jernværk, men flk sin meste malm
fra gruber ved Arendal. Eidsfoss værk i Hof fik ogsaa tildels sin
malm fra Arendal, men en hel del malm fra Skoger og
naboherreder.
Disse gruber under Eidsfoss værk var drevet paa forekomster
nær grændsen mellem kalksten og granit. Hovedertsen er
mag-netjernsten; jernglands forekommer sjelden, men der er et par
gruber, Aaserud skjcerp og Austad grube, som er drevet paa
jernglands.
I Erland Thoresens beskrivelse af Jarlsberg værk fra omkring
1790 angives navnene paa 49 jerngruber og jernskjærp, dels
i Hof og Sande herreder, dels i Eker, men for størstedelen i
Skoger og Strømsgodsets sogne. De har leveret malm til
Eidsfoss, Hassel og Kongsberg jernværker. Det var gruber paa gaar-
9 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
