Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
dene Borge, Kjellaas, Holm og Flaatten, fremdeles Austadgruben,
Stromsskjærpet, Andorsrud- og Vasgruberne, Engergruberne,
Furu-voldsskjærpene m. fl.
Til de vigtigste jerngruber her hørte Aaserud grube og skjærp;
her var nogen drift indtil 1870. I 1866 udbrødes ved Aaserud
grube 4 560 ton malm. Mandskabet var 77 mand.
Fritsø jernværk antages anlagt af Nils Lange omkring 1642,
men en jernhytte ved Farriselven nævnes allerede 1623. Fritsø
gaard, hvis gamle navn var Flesjar med sideform Fresjar, gik ud
ved en vandflom i 1653, og dammen for Farrisvatn gik ogsaa
ud da. Maaske har værket da en tid ligget nede. Fritsø med
værket ligesom familien Langes andre godser kjøbte Ulrik Fredrik
Gyldenløve i 1670, og i 1671 oprettedes Larvik grevskab for
ham og efterkommere.
Værket flk 14de mai 1673 privilegium med 4 miles
circum-ference fra det sted, hvor masovnen da stod, eller hvor den
siden maatte bygges; det flk ret til al den erts, som kunde
Andes inden circumferencen; ligesaa flk det jerngruben paa
Braa-stad ved Arendal. Værket skulde være fri for tiende i 4 aar.
Al sagbrug og tømmerhugst forbødes i circumferencen.
Brunlanes jernværk, ogsaa kaldt Nes værk, var grundlagt af
Georg Orse, som i 1662 flk tilladelse til at oprette et staalværk,
og dette værk, jern- og staalværk, flk privilegier i 1668 og i 1672.
Det tilhørte i 1673 grev Mogens Fris, Preben von Ahnen til
Fossnes og flere participanter; værket bestod da af en masovn og et
siden ved ildebrand ødelagt anlæg ved Barkeviken samt en
stang-jernshammer ved gaarden Halle.
Brunlanes værk havde, ligesom Fritsø værk, privilegium paa at
kjøbe malm af de inden Baaseland jernværks circumference liggende
gruber ved Arendal, efter kongeligt aabent brev af 19de februar
1672. Gyldenløve vilde fjerne denne konkurrent til det ham
tilhørende Fritsø værk; med underliggende jordegods laa det
derhos bekvemt for ham til at indlemmes i grevskabet.
Da Larvik grevskab var oprettet, flk Gyldenløve tilladelse til
at indløse det jordegods i Brunla, som tidligere havde tilhørt kronen,
klostre og kirker. Til Brunlanes jernværk hørte endel saadant
jordegods; værket og godset tilhørte en enke, Anne Kristensdatter.
Gyldenløve tiltvang sig jernværket paa den maade, at han
forlangte at indløse godset, uden hvilket jernværket ikke kunde
bestaa. Han flk derhos udvirket en kongelig befaling af 22de
marts 1690, ifølge hvilken værket skulde takseres og overdrages
Gyldenløve. Det skede mod eiernes ønske, og i 1691 maatte
enkens arvinger udstede skjøde.
Til Brunlanes værk hørte i 1690 masovn og to dammer og
stangjernshammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
