Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
131
Brunlanes værk fik derefter del i de Fritsø værk i 1689
fornyede privilegier; begge værker indlemmedes i grevskabet ved
privilegier eller nyt lenspatent af 1692. Fra den tid var disse
to værker forenet under navn af Fritsø værk og fulgte senere
grevskabet.
Brunlanes værk havde tilvirket stangjern, kugler og
kakkelovne. Masovnen, der vistnok laa i Barkeviken, synes at være
standset, men stangjernshammeren ved Hallevatn vedblev at gaa.
Efter kongelige patenter af 14de november 1691 og 27de
februar 1692 blev Fritsø jernværk fri for tiende, skat og al
rentekammerets tiltale; derimod leverede greverne som frivillig
rekognition til det kongelige ansenal i Kjøbenhavn aarlig 300
centner 12- og 18-pundige kanonkugler og ved lensherrens
afgang 3 stykker 12-pundige kanoner. Det virkede jern var dog
ikke frit afgift af told.
Efter extensionspatent af 24de mai 1737 blev i grevskabet
indlemmet Torbjørnsbu gaard i Østre Moland i Nedenes amt
med gruben og alt dertil hørende, videre alle i 1697 kjøbte, paa
Klaadeberg i Øiestad præstegjeld liggende malmgruber samt alle
i 1703 i samme præstegjeld paa Lærestveid gaards distrikt kjøbte
jerngruber og gange og den i Omholt liggende, saakaldte Omholt
malmgrube.
Værket synes i begyndelsen af det 18de aarhundrede at
have havt to masovne og tre stangjernshammere. Efterhaanden
som værket erhvervede sig store skoge i Lardal og Slemdal,
udvidedes det ved anlæg af Hagenes hammere i Hedrum og Moholt
hammere i Slemdal og ved gjenoprettelse af Barkevik masovn.
Værkets hovedproduktion var stangjern, men desuden
støbegods; alene i en enkelt maaned, oktober 1686, støbtes 168
jernkakkelovne efter 6 forskjellige modeller. Kanonstøberi var der i
slutten af det 17de aarhundrede ved værket.
Jernværket og Fritsø sagbrug udgjorde grevskabets største
herlighed og var benaadet med særegne rettigheder og privilegier.
De ældste privilegier af 1673 udvidedes i 1689, og gav, som
berørt, jernværket en circumference af 4 mil paa alle sider af
mas-ovnen, forsaavidt andre ældre værkers circumference ikke maatte
være iveien; inden denne circumference skulde alle ertsgange
tilhøre jernværket, ligesom ogsaa al sagbrug og bjelkehugst inden
circumferencen afskaffedes, forat værket ikke skulde lide mangel
paa kul eller ved. Alle bønder og almuen inden de 4 miles
circumference var pligtige at lade sig bruge til værkets arbeide
for billig betaling med heste og folk, baade til hugst og kjørsel,
naar værkets forvalter betimelig varslede dem. De værket
nærmest liggende 10 fulde bondegaarde skulde for tilbørlig betaling
svare under værket med daglig kjørsel og arbeide etc. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
