Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
rettigheder blev noget forandret og indskrænket ved forordning
af 27de december 1752 samt ved berganordningen af 7de
september 1812, 13de kapitel, og især ved lov af 1ste juli 181(5.
Saalænge værket var i privilegeredes besiddelse, var det fritaget
for tiende og andre paalæg, ifølge privilegium af 1689 § 3 og
lenspatentet af 27de februar 1692.
Til Fritsø jernværk hørte i slutningen af det 18de aarhundrede:
Det egentlige Fritsø værk, liggende paa Langestrand nær
Larvik. Her var 2 masovne og en med vand dreven pukhammer;
videre en dobbelt stangjernshammer; en enkelt hammer, indrettet
til at virke stangjern og tynde plader; en hytte med 3
knipham-mere og 2 hærder, der smededç boltejern, knipjern og
almindeligt stangjern; videre var der 1 spikerhammer; et puk- og
vaskeværk til at pukke og vaske slagg fra masovne for at udvinde
jernkorn i slaggen. Derhos var der kul- og materialhuse,
værksteder, gaarde til beboelse for funktionærer og arbeidere og et
pro-viantmagasinhus. Videre hørte til værket Moholt
stangjernshammer, som laa l3/4 mil fra masovnene for enden af Farrisvatn,
hvor der var drivkraft for hamrene og sagbrug. Over vandet
førtes jernet til hammeren, som var dobbelt eller med 2 hærder.
Ved Hagenes var 2 dobbelte stangjernsliammere, en ny og en
gammel. Disse to hammere dreves ved vand fra Gogsjø, l3/i
mil fra masovnen. Fra ovnene og hammerne transporteredes
jernet helst paa vinterføre.
En masovn med tilbehør laa ved Helgerofjorden, VU mil
fra Fritsø værk. Nes stangjernshammer var dobbelt og dreves af
elven fra Hallevatn og laa paa veien mellem Barkevik værk og
Fritsø værk.
Værkets gruber laa paa Langø, paa Gomø, paa
Rønnings-gaard i Sannikedal og i Bamle, men de vigtigste gruber laa ved
Arendal paa gaardene Braastad, Torbjørnsbu, Klaadeberg,
Læres-tveid og Omholt.
Sagbrugene var betydelige, og der var betydelige
eiendoms-skoge. Fritsø værk blev ved sine privilegier det største jernværk
i Norge. I nogle aar var værket bortforpagtet mod en aarlig
afgift af 24 000 rdlr.
1 begyndelsen af det 19de aarhundrede blev værket noget
indskrænket ved mindre rigelig tilgang paa kul, og en masovn
og to stangjernshammere nedlagdes.
Ved Farrisvatn var der tre dambygninger i det 19de
aarhundrede.
Ved masovnen i Barkevik var der boreværk til boring af
smaa kanoner og slibeværk til slibning af støbegods. Driftsvand
kom fra Torpevatn, der var opdæmmet ved to dambygninger.
Paa Moholt i Slemdal opførtes en masovn først i det 19de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
