Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERGVÆRKSDRIFT OG STENBRYDNING.
133
aarhundrede, og den stangjernshammer, som sattes i drift i 1731,
var nu indstillet. Masovnen dreves af vand fra Lakssjøvatn, ved
hvis søndre ende der var en dambygning.
Den ene dobbelte stangjernshammer paa gaarden Hagenes i
Hedrum gik fremdeles, men den anden stangjernshammer, Øvre
Hagenes hammer, blev i aaret 1816 nedlagt. Ligeledes var
stangjernshammeren i Brunlanes ved Hallevatn indstillet
i 1820.
I medhold af privilegierne af 10de september 1689 fik
værket i 1709 en strækning af 4 mil fra Helgeroen, inden hvilken
strækning værket tillagdes ret til indkjøb og leverance af kul og
til alle ertsgange. Kullene kom dels fra grevskabets egne, dels
fra selveieres beneficerede skoge. Gjennem Laagen og Farrisvatn
neddreves kulved, som brændtes til kul paa Yttersø og Unnersbu
gaardes grund samt paa Fritsøeidet i Fritsø engstykke og
Hestehagen. Til dette knlbrug hørte mange kuliebunde. 1 aarene
1800 til 1804, da Fritsø værk havde 3 masovne, 6
stangjerns-og 2 spikerhammere, blev efter kuliebøgerne leveret kul fra
grevskabets skoge i Sandeherred, Hedrum, Tjølling, Brunlanes,
Lardal og Slemdal, tilsammen af egne skoge 13 500 læster; fra
selveier og beneficerede skoge i Sandeherred, Hedrum, Tjølling,
Brunlanes og Lardal prestegjæld samt Andebu og Høijord, videre
fra Bamble og Eidanger tilsammen 16 800 læster, ialt 30300 læster.
Senere aftog kulmængden fra selveiernes gaarde.
1 læst trækul er 1.94 m.3, og til 1 m.3 trækul løst maal
gaar ca. 0.9 m.3 fast træ. 30 300 læster er 58 800 kubikmeter
kul, og svarer til 52 900 km.3 træ. Med en tilvækst af 5
kubikfod pr. maal eller 159 m.3 pr. km.2, skulde 333 km.2 skog være
nok til at forsyne Fritsø værk med kul. Larvik fogderis skoge
udgjør 580 km.2, men desuden fik verket kul fra noboherreder
udenfor fogderiet. Det sees, at en væsentlig del af tilvæksten i
fogderiets skog gik til trækul.
Værkets produktion var for de tider meget betydelig. De
tre masovne gik i slutningen af det 18de aarhundrede fra 1 til
2 aar uafbrudt uden at nedblæses eller repareres.
I 1771 havde det virkede jern en værdi af 108 009
rigsdaler (ca. 330 000 kr.), hvoraf 39 013 rigsdaler (ca. 112 000 kr.)
var overskud.
I 1781 tilvirkedes 1 272 ton rnjern, 230 ton støbegods,
1 070 ton stangjern, i 1791 tilvirkedes af værkets 3 masovne
1 320 ton rujern og 162 ton støbegods, og ved hamrene 1066
ton stangjern foruden pladejern, boltejern og spiker, tilsammen
123 ton.
Fra 1798 til 1804 var den gjennemsnitlige produktion 318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
