Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
de kom nærmere sammen, vendte Roreks folk ind mod land, og
alle lob afsted; men kongen satte sig op i løftingen og ønskede
lev vel, og at de maatte mødes igjen uskadte. Saa roede Tores
mænd til land, men Finn Litle skjød en pil, som traf Tore midt
paa livet, saa han fik sin bane. Sigurd og hans mænd lob alle
tiiskogs. Tores mænd tog dennes lig og bragte dette og kong Rørek
til Tønsberg. Kongen tog kong Rørek i sin forvaring, lod ham
vogte og fik folk til at gjæte ham nat og dag. Kong Rørek var
lystig, og ingen mærkede paa ham, at han ikke likte sig.
Kristi himmelfartsdag den 15de mai 1018 gik kong Olav
i høimesse, og biskopen førte ham i procession først omkring
kirken, og saa til hans plads nordenfor kordøren. Kong Rorek
sad ham nærmest, som han pleiede, og han havde kappen for
ansigtet. Da kong Olav havde sat sig ned, lagde kong Rørek
haanden paa hans skulder og følte paa ham; han sagde da: «Du
har pell-klæder idag, frænde.» Aarsagen, hvorfor Rørek følte paa
kong Olav, var den, at han vilde undersøge, om han havde brynje
under klæderne.
Hint ord pell forekommer i norske sagaer i betj-dningen
kostbart tøi. I Olav den helliges saga heder det, at Gudleik Gerske
i Gardarike kjøbte «pell», hvilket han tiltænke kongen til
stads-dragt.
Kong Olav svarede Rørek og sagde: «Idag holdes en stor
fest til minde om, at Jesus Krist steg til himmels fra jorden.»
Kong Rørek svarede: «Jeg forstaar ikke det, I fortæller mig om
Kristus, saa at det staar fast i min hu. Meget af det, I siger,
synes mig temmelig utroligt, skjønt meget underligt har hændt
i fortiden.» Men da messen begyndte, stod kong Olav op og
holdt hænderne foran hovedet og bøiecle sig mod alteret, saa at
kappen gled ned fra skulderen. I det samme for kong Rørek
hurtig op og ståk efter kong Olav med en slig kniv, som kaldes
en ryting, en dolk eller kniv, som bares i et belte. Stikket traf
kun kappen, som fik et stort rift, men kongen gik fri og sprang
frem paa gulvet. Kong Rørek ståk anden gang uden at træffe
og sagde: «Flyr du nu, Olav Digre, for mig, som er blind?»
Kongen lod sine mænd føre ham ud af kirken. Efter dette vilde
Olavs mænd, at Rørek skulde dræbes; de sagde, at det var at
friste lykken, at spare ham; han pønsede dag og nat paa at tage
livet af kongen. Hvis han kom løs, vilde han straks reise en
oprorsflok. Kongen mente, at mange havde lidt døden for mindre
ugjerning end Røreks, men han havde taget alle fem
oplændinge-kongerne paa én morgen og fik saa hele deres rige uden at dræbe
nogen af dem; den seier vilde han nødig forspilde; desuden var
de alle hans frænder.
I Tønsberg var der paa denne tid en islænding Torarin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
