Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOKHISTORIE.
403
Nevjulvssøn, en forstandig og meget driftig kjøbmand. Han ladede
sit skib for at drage til Island om sommeren. Kong Olav
kjendte ham, og havde indbudt ham til sig. Han sov i
kongens eget kammer. Han var usædvanlig hæslig, især var hans
lemmer ilde skabt, hænderne store og stygge, men fødderne
endnu værre. En morgen tidlig, da solen allerede var oppe, og
det var ganske lyst i kammeret, hændte det, at kongen var
vaagen, medens de øvrige sov. Det synes efter dette at have
været trangt for plads i Tønsberg, siden der ligger flere i selve
kongens soveværelse. Torarins ene fod ståk frem under teppet, og
kongen saa paa den en stund. Da de andre begyndte at vaagne,
sagde kongen til Torarin: «Jeg har ligget en stund vaagen og
seet er mærkeligt syn, nemlig en mandsfod saa styg, at der
neppe skal Andes mage til den i hele byen.» Han bad de øvrige
se paa den og sige, om han ikke havde ret. Alle var enig med
kongen, uden Torarin selv, der mente, at der var faa ting, som
ikke havde sin lige, og at flette ogsaa kunde være tilfælde med foden.
Kongen svarede, at han gjerne skulde vædde paa, der ikke fandtes
styggere fod. Torarin vilde derimod vædde paa, at han skulde finde en
styggere. Kongen antog væddemaalet og sagde, at den der vandt,
skulde have’ ret til at fremsætte en bøn, som den tabende skulde
opfylde. Torarin samtykkede og rakte nu den anden fod frem,
som var lige saa styg, og desuden manglede stortaaen. «Her,»
sagde han, «er den anden fod; den er meget styggere, som den
endog mangler den store taa, og jeg har derfor vundet.» «Nei,»
svarede kongen, « jeg har vundet, thi den fod, vi saa forst, er meget
styggere, saa som den har fem stj’gge tær, den anden kun fire.»
«Dyrt er drottens ord,» sagde Torarin, «lad mig vide, hvilken
bøn du ønsker opfyldt.» «Den at du bringer kong Rørek til
Grønland og overgiver ham i Leiv Erikssøns varetægt,» sagde
kongen. Torarin indvendte, at han aldrig havde været i
Grønland. «En farmand som du», sagde kongen, «burde dog ogsaa
have seet det land, og lige saa godt kan du reise nu først som
sidst.» Torarin lovede det endelig, dog paa det vilkaar, at
kongen opfyldte den bøn, han vilde have fremsat, hvis han havde
vundet, uemlig om at han vilde gjøre ham til sin hirdmand.
Heri føiede kongen ham, og da han var færdig til at seile, blev
Rorek bragt ombord. Ved afskeden fra kongen spurgte Torarin,
hvad han skulde gjøre, om han, hvad man oftere havde seet
eksempel paa, af veir og vind hindredes fra at naa Grønland,
men derimod kom til Island eller andre lande. Kongen sagde,
at hvis han kom til Island, skulde han overlevere Rørek til
Gudmund Eyjolvssøn eller Skafte Lovsigemand eller andre
høvdinger, som vilde tage mod hans venskab og hans jertegn. Men
om du kommer til andre lande, faar du lage det saa, at Rørek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
