Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.
aldrig siden kommer levende til Norge; men det faar du forst
gjøre, naar du ikke ser anden udvei.» Da Torarin var færdig,
seilede han den ytre led og stevnede saa ud i havet. Han
sejlede søndenfor Island og vestover til Grønlandshavet, men fik
heftig modvind, saa han maatte vende og lande ved
Breide-fjorden paa Island. Rørek blev først anbragt hos Torge Aresson
paa Reykholar. Den anden vinter var han hos Gudmund den
mægtige paa Mødruvellir, høvding paa Nordlandet, død 1024;
men han likte sig der. Da skaffede Gudmund ham ophold paa
en liden gaard, som heder Kalvskind paa Aaskogstranden, paa
vestsiden af Eyjaf jorden, og der var faa husfolk. Der var Rørek den tredje
vinter, og sagde, at siden lian mistede kongedømmet, havde
han likt sig bedst der, thi der blev han af alle sat høiest.
Sommeren efter blev Rørek syg og døde 1021. Han er den eneste
konge, som er begravet paa Island. Torarin Nevjulvssøn var
siden længe paa sjøreiser, og var stundom hos kong Olav.
1022 reiste kong Olav til Tønsberg og var der om Taaren,
da der var mest folksomt, og kornvarer blev ført til byen fra
andre lande. Der var da godt aar over hele Viken, og det
saa ud til godt aar helt nord til Stad, men overalt nordenfor
var det dyrtid. Kongen forbød da alt salg af korn, mel og
malt fra Agder, Rogaland og Hordaland, vistnok fordi han selv
agtede at besøge disse egne og frygtede for, at der ikke skulde
være nok til ham og hans folk, naar de kom der, hvis kornet
solgtes til de nødlidende nordlige egne.
Erling Skjalgssøn paa Sole raadede i alt for bønderne helt
nord til Sognesiøen og øst til Lindesnes. Det stod saa megen
rædsel af ham, at ingen gjorde andet, end hvad han vilde.
Kongen sendte bud til Erling, at han om vaaren 1022
skulde komme til kongen i Tønsberg. Da de mødtes, klagede
kongen over, at der ikke var den mand nord fra Sognesjøeu til
Lindesnes, som fik have sin frihed for ham.
Erling erklærede, at han villig skulde bøie sig for kong
Olav, men at han ikke vilde finde sig i at bukke for aarmanden
Tore Sel, der var trælbaaren i alle ætter, skjønt han nu var
Olavs aarmancL Fælles venner lagde sig nu imellem; de
forestillede kongen, at ingen mand kunde være ham en saadan støtte
somErling, hvis han vilde være hans oprigtige ven, og de bad paa
den anden Side Erling betænke, at han, hvis han havde
kongens venskab, vilde des lettere kunne udrette mod alle andre, hvad
han ønskede. Et forlig kom istand, ifølge hvilket Erling skulde
lade sig nøie med de veitsler, han hidtil havde havt, og sende
sin søn Skjalg til kongen, der skulde beholde ham hos sig,
vel som et slags gidsel, hvorimod kongen skulde lade de
klage-maal falde, som han havde mod Erling. Kongen og Erling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
