Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
413.
sagde dem, at Sigurd jarl var paa Ré paa den gaard, som heder
Havnnes, nu gaarden Ramnes nord for kirken i Ramnes herred.
Ramnes er 12 km. fra Tønsberg.
Fagrskinna nævner ikke Ravnnes, men å Dinnduxstaöum, et
besynderligt navn, der antages forvansket fra Linnestad, en
gaard, som ligger 3 km. øst for Ramnes kirke.
Erling lod hæren kalde sammen og berettede, hvad han
havde hørt; alle ønskede, at de skulde skynde sig og overraske
dem i hus eller kjæmpe straks om natten. Men Erling sagde,
at der vistnok i Sigurds flok var mange, hvis gjerninger de
altfor vel mindedes, som at de huggede ned kong luge og mange
andre af vore venner. De gjorde det med djævelens kunster og
nidingskab, thi efter lov og landsret har ingen mand forbrudt
sig saa haardt, at det ikke kaldes nidingskab eller snigmord
at dræbe folk ved nattetide. Denne flok har efter troldkyndige
folks raad søgt sit held ved at kjæmpe om nætterne, ikke ved
lys dag; de har ved slig fremgangsmaade overvundet og fældet
de høvdinger, som har bukket under. Vi har ofte vist, hvor
skammelig deres færd har været. Vi skal derfor heller følge de
høvdinger, som det er bedre at ligne, og kjæmpe lyse dagen og
i fylking, heller end at stjæle os paa sovende om natten. I
denne tale sigter Erling til et rygte om, at Anund Simonssøns
moder havde ladet anstille trolddom for at erfare den bedste
maade, hvorpaa man kunde faa kong Inge Krokryg fældet.
Mandskabet satte sig ned efter Erlings tale. Nogle lagede
sig leier af endel høstakker, som de bredte udover, andre sad
paa sine skjolde og ventede saaledes, til det blev lyst. Det var
kjøligt veir og vaadt snedrev. Sigurd jarl vidste ikke, at Erling
nærmede sig, før denne allerede var kommen ganske nær ved
gaarden. Hans folk stod da op og væbnede sig. De vidste ikke,
hvor mandsterk Erling var; nogle vilde derfor flygte, andre
derimod blive. Sigurd var forstandig og veltalende nok, men
an-saaes ikke for meget modig. Han vilde helst, at man skulde
undvige; men da han maatte høre meget ilde for denne
modløshed, bestemte han sig til at blive. Da det begyndte at lysne,
fylkede anførerne paa begge sider sin hær. Sigurd opstillede sin
fylking paa en skraaning mellem gaarden og en aa, over
hvilken der gik en bro. Dette er vistnok en bæk, som nedenfor
gaarden Ramnes flyder ud i Aulielven. Erlings fylking stod
paa den anden side af aaen og broen; bagenfor fylkingen holdt
en trop vel bevæbnede mænd tilhest, og de havde kongen
mellem sig. Da Sigurds mænd saa, hvor mange folk der var,
svigtede modet dem, og de ytrede, at det var raadeligst at søge
tiiskogs. Men Sigurd svarede: «I pleier at sige, at jeg ikke har
mod. Nu skal det vise sig; enhver se kun til, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
