Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
flygter eller svigter for jeg. Vor stilling er gocl; lad dem kun
gaa over broen, men naar mærket er over, skal vi styrte nedad
bakken over dem. Sigurd var iført en rødbrun kjortel, rød
kappe med opheftede skjød og skindsko paa fødderne. Han
havde skjold og et sværd, som han kaldte «Bastard». «Gud
skal vide,» sagde lian, «at heller end at faa meget guld, vilde
jeg naa hen til Erling Skakke med et hug af Bastard.»
Erlings folk vilde gaa over broen. Men istedet lod han dem
gaa over aaen høiere oppe, hvor der var mere jevnt, og hvor
den var let at vade. Derved forspildtes jarlens plan, hvorefter
hans mænd i fuldt løb skulde styrte sig ned over Erlings. Han
maatte nu lade sin hær gjøre en tilsvarende bevægelse paa den
anden side, hvorved den kom til at forlade sin fordelagtige
stilling paa høiden, da denne efterhaanden sænkede sig.
Der var fladt og godt lænde om aaen. Erling sagde da,
at hans folk skulde synge «Pater noster» og bede om seier for
den, som havde den bedste sag. De sang da alle høit «Kvrial»,
salmen «Kyrie eleison», Herre, forbarm dig, og slog alle med
vaabnene paa sine skjolde. Men ved dette gny flygtede 300
(360) mænd af Erlings hær bort.
Der staar saa i sagaen, men det synes underligt, at Erlings
mænd skulde tage flugten af frygt for vaabengny i deres egen
hær; maaske er det saa at forstaa, at de som sang «Kyrial» og
slog paa vaabnene, var Sigurds folk. Erling og hans hær gik
over aaen, og jarlens mænd raabte hærraab. Slaget kom til at
staa frem paa bakken. Først kastedes med spyd, og straks efter
blev det hugkamp; jarlens mærke veg, saa at Erling og hans
mænd kom op paa bakken. Der var da en kort kamp, inden
jarlens mænd flygtede til skogen bag dem.
Folkene bad Sigurd jarl at flygte; han svarede: «Lad os gaa
frem, saalænge vi kan.» De gik da modig frem og huggede til
begge sider. Da faldt Sigurd jarl og Jon Sveinsson og nær
60 mand (1163). Erlings hær mistede faa folk og drev de
flygtende mod skogen. Erling vendte saa om. Han saa kongens
trælle vilde drage klæderne af Sigurd jarl; han var endnu ikke
dod, men uden bevidsthed. Han havde stukket sværdet i skeden,
og det laa der ved siden af ham. Erling tog det op og slog
trællene med det og befalede dem at gaa bort.
Man ser deraf, hvad der er mærkeligt nok, at der paa den
tid endnu var trælle i Norge, men deres antal var vistnok
ubetydeligt, og de fandtes rimeligvis kun hos kongerne og de
aller fornemste mænd.
Erling vendte med sin hær tilbage til Tønsberg og blev der.
I 1161 havde Erling med sin son Magnus været i
Danmark for at anmode kong Valdemar I om bistand imod Haakon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
