Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
415.
Herdebred. Valdemar havde lovet at hjælpe Magnus mod at faa
den del af landet, som de ældre danekonger, Harald Gormssøn
og Sven Tjugeskjæg havde havt, nemlig Viken indtil Rygjarbit.
Erling synes at have faaet saadan hjælp. Muligt behovede han
ikke større hjælp fra Valdemar end den, at denne ikke
understøttede hans modstandere.
Da Erling havde overvundet først Haakon Herdebred og
siden Sigurd Markusfostre, havde han ladet sin søn Magnus
krone uden at gjøre mine til at afstaa Viken. Valdemar sendte
da mænd med breve til Erling og Magnus, hvori han gjorde
fordring paa Viken. Erling modtog brevene i Bergen. Han
holdt gode miner med de danske sendebud og bad dem følge med ham
til Viken, hvor han vilde give dem svar, naar han først havde
hort de forstandigste vikverjers mening. Sendebudene fandt sig
heri og drog om høsten 1164 ifølge med Erling til Tønsberg.
Han lod tilstevne Borgarthing for de fire fylker, hvoraf Viken
nu bestod, og begav sig derhen med danekongens sendemænd.
Erling underrettede forsamlingen om, hvilken aftale han havde
indgaaet med danekongen, og spurgte bønderne i Viken, om de
heller vilde tjene danekongen end Magnus, der nu var indviet
og kronet til riget. Bønderne svarede, at de ikke vilde blive
danekongens mænd, saa længe en eneste vikverje var ilive. Hele
thingalmuen løb op med skrig, og bad Erling holde de eder, han
havde aflagt om at forsvare sønnens rige, og sagde, at de alle
heri vilde staa ham bi. Med denne besked maatte de danske
sendemænd drage i 1165. Danskerne kom med mange hvasse
ord om Erling og alle nordmændene og sagde, at om dem hørte
man aldrig andet end ondt. Det hed, at danekongen vaaren
efter vilde herje med sin hær i Norge. •
Valdemar drog i 1165 til Norge, og i Sarpsborg lod han
tilstevne Borgarthing. Her, siger Saxo, flk han kongenavn af
vik-verjerne. Usandsynligt er det ikke, at en del af Sigurd
Markusfostres tilhængere har været tilstede og hyldet ham. De
egentlige bønder vilde dog intet høre om at underkaste sig
danekongen, men samlede sig i bevæbnede flokke i de øvre egne,
medens der sendtes ilbud nord til Erling for at underrette ham
om Valdemars nærværelse. Valdemar drog over Folden til
Tønsberg uden at øve fiendtligheder. Men overalt lagde indbyggerne
heftigt fiendskab for dagen, og hvor hans skibe nærmede sig
kysten, kom de, som befandt sig i nærheden, om det saa kun
var en eller to, lobende til og skjød paa dem. I Tønsberg
flygtede Erlings tilhængere op paa det høie bjerg nordenfor byen,
hvor der allerede da var en befæstning. Og at disse, som Saxo
kalder «nogle faa», i virkeligheden maa have været de fleste af
byens borgere, sees af hvad han selv fremdeles beretter, nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
