Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
at Valdemar, «tilsidesættende grumhed for religiøse hensyn, ikke
tillod, at man satte ild paa byen, af frygt for, at kirkerne ogsaa
derved vilde blive ødelagte». Der var efter dette tale om
at brænde byen, hvilket dog ei kunde have været tilfælde, hvis
flerheden af borgerne var blevne i sine huse og havde hyldet
Valdemar. Valdemar lod tilstevne Haugathing, men ingen af
herredets indbyggere mødte, ligesaalidt som nogen af
geistligheden, hvilket sidste dog Saxo mere tilskriver
fædrelandskærlighed end hengivenhed for Erling. Derimod kom, siger han,
Orm kongsbroder og tilsagde Valdemar sin lydighed, dog den
troskab uforkrænket, han skyldte Magnus. Dette kan neppe for
staaes anderledes, end at Orm kongsbroder, der synes at have
været befalingsmand i Viken under Erlings fravær nordenfjelds,
havde begivet sig til Valdemar for at underhandle med ham og
ved trusler eller overtalelser faa ham til at drage bort med det
gode. Vist er det, at Valdemar forføiede sig bort. Vore egne
sagaer melder kun, at han drog bort, da han mærkede, hvor
fiendtlig stemt indbyggerne var mod ham. Han sagde: «Det er
let at se paa folk her, at alle er os imod. Vi har nu to valg,
enten at angribe landet og ikke spare hverken folk eller gods,
eller at fare sydover; det er nærmest mit sindelag heller at fare
til Østersjøen til hedenske lande, som det er nok af, og ikke
dræbe kristne folk her, om de end nok havde fortjent det.»
Alle de andre havde lyst til at herje, men dog fik kongen raade,
saa de reiste tilbage sydover. Der blev dog meget ranet paa
udøerne og overalt der, hvor kongen ikke var i nærheden. De
reiste til Danmark. Saxo siger, at det var mangel paa proviant,
som tvang dem til at vende tilbage.
Valdemar rustede sig af alle kræfter og seilede paa sit andet
tog tidlig om vaaren 1168 op til Viken med en stor flaade.
Valdemar blev, som Saxo fortæller, modtaget med aabne arme
af vikverjerne, underhandlede med dem, ikke som fiende, men
snarere som høvding, og tingede med bønderne istedetfor at
stride. Disse vik verjer har, efter hvad P. A. Munch antager,
været kronprætendenten Olav og hans tilhængere. Olav var søn
af kong Øystein Magnussøns datter Maria.
Med glad beundring, siger Saxo, betragtede vikverjerne
danekongens store flaade, og hvor seiladsen faldt gjennem smale
sund, saa at skibene maatte seile et for et i rad, flokkede
indbyggerne sig i mængdevis sammen paa dé omliggende klipper
for at fryde sig ved det prægtige syn og tælle- skibenes antal.
Tønsbergs borgere viste sig endog saa underdanige og ivrige i at
tækkes ham, at de modtog ham ved indgangen til byens
takmarker med en høitidelig procession. Det er rimeligt, at
Valdemar, kommende østfra, ikke har gjort omveien ind ad Tønsberg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
