Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
417.
fjorden, men har seilet forbi Jarlsø (Jersø) op ad Trælen og med
en del af sine krigere er steget iland ved Gunnarsby, der
betegnes som et af grændsepunkterne for byens takmarker, og hvor
han saaledes er modtagen med procession.
Erlings krigere, som forrige gang havde holdt sig paa
Borgen, fandt det, underlig nok, denne gang raadeligst at tage
flugten uden engang at efterlade nogen til jdens forsvar, thi
kongen, fortæller Saxo, gik op og besaa den og udtalte sin
forundring over deris styrke, da naturen havde gjort mere end
kunsten. Men medens Valdemar udvekslede alle disse
venskabs-beviser med indbyggerne af Borgesyssel og Vestfold, forsømte
han at gaa lige løs paa Erling, der havde faaet en hær samlet,
med hvilken han besatte et trangt sund, som den danske flaade
vestefter kysten havde at passere, hvorhos han lod det spærre
ved tømmerflaader og befæste ved skandser og allehaande
krigsmaskiner.
Sundet, Erling befæstede, maa, efter P. A. Munch, være et
af de mange sund i seilleden mellem Jersø og Portør. Rimeligst
bliver det at gjette paa Grindholmsund eller Vrængen mellem
Nøtterø og Tjømø, da det af fortællingen synes at fremgaa, at det
ei kan have været saa meget langt fra Tønsberg, og dette er den
sædvanlige vei for dem, som farer indenskjærs.
Da Valdemar erfarede dette, fortrød han, at lian til unytte
havde bortødslet saa megen tid; han holdt raad og mente, at
han maatte handle raskt, især da man allerede led mangel paa
levnetsmidler. Der ytredes nu mange og forskjellige meninger.
Nogle vilde sætte rytteri iland og forjage dem, der forsvarede
befæstningerne, medens man til samme tid ryddede
tømmerflaa-derne tilside. Andre fandt det dumdristigt at vove sig ind i
saa trangt et sund med saa stor en flaade. Nogle vilde, at man
skulde omgaa den fiendtlige hær ved at tage veien gjennem et
bredere farvand, det vil vel sige at seile udenom Tjømø, forbi Færder,
og derpaa fiendtlig besætte landet, thi derved vilde P>ling i
ethvert tilfælde blive nodt til at forlade sin faste stilling, hvad
enten han indlod sig i kamp eller tog flugten. Men andre
spottede over, at man gjorde ophævelser over ting, som man endnu
ikke havde undersøgt, og mente, at man først burde se nærmere
paa befæstningerne og raadede til ufortøvet at drage derhen. Da
fremstod en mand ved navn Nikolas Oxe, om hvilken Saxo siger, at
han mere udmagrkede sig ved sin byrd end ved sin tapperhed,
og udtalte sin forundring over, at fornuftige folk, der beboede et
herligt, frugtbart land, kunde finde paa at forlade dette for at
gjennemstreife ødestrækninger, hvor man kun fandt skjær og
uveisomme klipper. Man var, sagde han, nu kommet saa vidt i
galskab, at man regnede den yderste nod og elendighed for den
27 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
