Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
største herlighed og glæde; thi om det end lykkedes at fange
Norges konge, vilde man have mere ulempe af begge riger, end
man nu havde glæde af det ene. Derhos vilde man ved at
fortsætte toget, efterat levnetsmidlerne havde begyndt at gaa op,
komme til at lide fuldkommen mangel. Ingen ytrede sig
herimod, og den almindelige taushed syntes at vidne om stiltiende
bifald. Anderledes tænkte erkebiskop Absalon; efterat modet var
hævet, og han befandt sig ene med kongen, bebreidede han denne
alvorlig, at han ved sin taushed ligesom havde bifaldt Nikolas
Oxes feige tale, og ikke ladet ham undgjælde derfor med haan.
Thi da vilde alle de øvrige have skammet sig ved at følge hans
eksempel, medens hans ord nu vistnok vilde gjøre virkning paa
mængden. Absalon fik ret; høvdingerne, af hvilke de fleste havde
lyst til at drage hjem, satte hemmelig de menige krigere op;
disse begyndte at knurre aabenlyst, især mod Absalon, der ivrigst
raadede til at fortsætte toget. De heftigste begyndte endog
afkaste stene paa hans skib, men blev, skjønt de var flere i
tallet, drevet paa flugten af hans folk. Flaaden seilede til havnen
Portyrja, Portør, hvor der atter skede mytteri. Flaaden seilede
temmelig langt nordover, men vendte tilbage af mangel paa
proviant; de tog med nogle norske skibe, som var faldt i deres vold.
I 1176 ved juletider var Magnus Erlingsson med Orm
kongs-broder i Tønsberg. Birkebeinernes første konge Øystein Moyla var
da kommen til Vestfold. Øystein var sønnesøn af Harald Gille;
han var vakker, men ikke høi af vækst, og derfor kaldtes han
Moyla, som betyder en liden pige.
Kong Magnus hørte, at birkebeinerne var oppe paa Ré
(Ramnes), og kongen og Orm drog fra byen med sin hær did op.
Det var høi sne og meget koldt. Da de kom til en gaard
(vistnok Ramnes gaard), var birkebeinerne paa en anden gaard, men
nogle af dem her og der i husene. Sagaen nævner ikke navnene
paa disse to gaarde; Ré er bygdens navn i Ramnes.
Sandsynligvis har Magnus været paa Ramnes, som senere nævnes, og
birkebeinerne har maaske været paa gaarden Tuft. Der var,
som nævnt, dyb sne, saa man sank i tilknæs. Kong Magnus og
Orm lod da sine folk træde en haard og fast plads straks
nordenfor tunet udenfor skigarden, og her stillede de op sin fylking;
der var ikke fuldt 1 500, det vil sige 1 800 mand.
Da birkebeinerne saa kong Magnus’s hær, samlede de sig og
stillede op en fylking. De syntes, hvad der ogsaa var rigtigt, at
deres egen hær var størst, og de begyndte derfor straks kampen.
Paa selve veien kunde kun faa gaa frem paa én gang; men de,
som gik ud af veien, kom i saa dyb sne, at de neppe kunde
komme frem; deres fylking opløstes, og de, som gik forrest frem
paa veien, faldt. Mærket blev da hugget ned, og de nærmeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
