Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
, JARLSBEKG OG LARVIK AMT.
beinerne gjorde ved denne lette seier et overvættes rigt bytte,
thi de bemægtigede sig ikke alene de store nye skibe, men ogsaa
dem, som baglerne tidligere havde taget ved overfaldet i Nidaros,
foruden alt det gods, baglerne ved deres hastige flugt havde
ladet blive tilbage. Imidlertid kunde de ikke tage alle
storskibene med, sandsynligvis var hine tre neppe engang i
seil-færdig stand; derfor blev de brændt, saavel som skibene
«Geste-skaalpen» og «Lyrten», tilligemed et andet stort skib;
«Guldbringen » derimod og de andre store skibe beholdt de.
Disse uhyre skibe, som blev satte under bygning ved
Tønsberg, kom saaledes baglerne ikke synderlig til gode, men gik til
grunde, saasnart de var komne paa vandet.
Medens birkebeinerne 1207 vandt denne seier i
Tønsberg og blev der i nogen tid, havde baglernes andre skuder atter
taget veien vestover til Staværn og tilføiet birkebeinerne megen
skade.
Kong Inge för fra Tønsberg til Oslo med fire skibe,
«Ognar-branden», «Guldbringen» og to andre storskibe. Baglerne seilede
østover forbi Tønsberg og lagde til ved Ormøen indenfor Jarlsø;
derfra seilede de siden ind efter fjorden til Hovedøen og rettede
saa et uheldigt angreb paa Inges boie skibe i Oslo.
Baglerne seilede da syd til Tønsberg for der at tage nogle
kjøbskibe og med dem igjen stevne mod birkebeinerne, thi da
vilde de have ligesaa bordhoie skibe. De tog i Tønsberg to
kogger og syv østfarerskibe, slog skandseklæduingerne fra,
forsynede dem med huller til aarer og lagde tiljer over
tverbjel-kerne, bar derefter sten ud paa dem og lagde ud paa fjorden.
Birkebeinerne seilede just da udefter fjorden, og baglerne
stevnede indefter mot dem. Da birkebeinerne saa dem, styrede de
lige paa dem, men da de kom i skudmaal, dreiede birkebeinerne
tvert af ud paa fjorden og fjernede sig hurtig fra dem. Dette
har vistnok været mellem Færder og Sandøsund. Baglernes store
skibe seilede langsomt. Baglerne løb da af storskibene og
over paa skuderne og satte efter dem. Birkebeinerne stevnede
ud forbi Tunnuskagerne, seilede den almindelige led ud forbi
Nesjar og lagde til i Marfjorden, maaske det nuværende
Langesund eller der i nærheden.
Straks efter kom baglerne og lagde sig i samme havn, uden
dog med sine smaaskuder at vove noget angreb paa
birkebeinernes store skibe, medens disse heller ikke paa sin side fandt det
raadeligt at binde an med de i folketal langt overlegne bagler.
Men der manglede ikke paa alskens udfordrende ord. Baglerne
laa nærmest land eller i det egentlige bryggeleie, birkebeinerne
derimod længere ude for anker. Da de om morgenen skulde
hente vand, lod de uden videre sine skibe svaie ind, idet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
