Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. 441.
raabte over til baglerne, at Smør-Kaares frænde skulde gjøre
havnen ryddelig. Smør-Kaares frænde kaldte de kong Filip, fordi
hans bedstefader havde øgenavnet Smør-Kaare. Baglerne flyttede
sig virkelig af veien og lagde sig med stavnene mod Neset.
Siden roede birkebeinerne atter mod øst og lagde sig for anker
ved Staværn. Baglerne fulgte dem og lagde sig ligeledes ganske
i nærheden. Den følgende morgen var der folk oppe paa land
fra begge parter. De flk se, at der kom seilende en del
skibe vest fra Grenmarkanten, ikke færre end 30. Baglerne, som
troede, at det var Haakon jarl, blev straks meget urolige, og
beredte sig i største hast til at seile bort. Birkebeinerne spurgte
dem: «Hvad feiler eder nu? ser I noget? Vær kun stille og lad
os ligge i god ro alle tilsammen, saa kjeder di os ikke.» Men
baglerne lod som de ei horte dette, heisede seil og satte
østover Folden. I)e seil, som havde skræmt dem bort, viste sig
kun at være nogle byrdinger eller fragtskibe fra Bergen, som
agtede sig til Tønsberg mod vinteren; dog kom jarlen selv efter
faa dages forlob, forenede sig med kong Inge og begav sig med
ham til Tønsberg, hvor de tilbragte høsten; lidt før jul reiste de
til Bergen.
I Haugesund kom der i 1207 brev fra biskop Nikolas til
kong Filip med anmodning om, at baglerne vilde slutte fred og
forlig med birkebeinerne og imidlertid standse med
fiendtlig-hederne, saa længe de nødvendige underhandlinger vedvarede.
Saa drog de til Tønsberg, hvor Filip tilbragte den øvrige del af
vinteren.
De sidste aars begivenheder havde vist, at der ikke var
noget haab om, at den ene af parterne omsider vilde seire over
den anden; kræfterne synes at have været udtømte, og hvilke
end biskop Nikolas’ motiver har været, var det en fortjenstfuld
handling, at hau søgte at faa et forlig istand.
Biskop Nikolas havde om sommeren reist til Trondhjem til
erkebiskop Thore, og de blev enige om, at de skulde gjøre alt
hvad de kunde for at faa forlig mellem birkebeinerne og baglerne.
Om vaaren 1208 reiste biskop Nikolas ud til Tønsberg til kong
Filip og havde flere møder med ham. Kongen sagde da: «Herre
biskop, hvortil sigter denne forligsmægling, som I farer med?»
Biskopen svarede: «Herre, det er det første vilkaar, at som I er
tre høvdinger i landet, skal hver af eder have en tredjedel af
det. I, herre, skal have Viken og Oplandene, og det er en
meget bedre lod end Trondhjem ; der er nu sult og elendighed,
medens her er godt aar. Erkebiskopen og jeg har talt om, at
I skulde faa Kristina, kong Sverres datter, til ægte, som er
kommen af den bedste æt her i Norge. Det kunde da være, at
I flk sønner sammen, og saa vilde folket bryde sig lidet om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
