Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
483.
Fra grevskabernes oprettelse til 1814. I)et er før under
afsnittet om amtets jordegods (bind I, pag. 225) omtalt, at der
ved enevoldsmagtens indførelse oprettedes en lensadel. En
del af den gamle danske adel var misfornøiet med, at kongen
havde tiltaget sig al magt. For at svække denne adels indflydelse
indførte Kristian V i 1671 i Danmark en med privilegier og
titler udrustet høiere adel. En saadan foranstaltning vilde, antog
man, give kongedømmet en forøget glans og bidrage til at styrke
det ved den splittelse, det vilde fremkalde hos adelen. Den nye
adelsklasse, udstyret med forrettigheder, kaldtes grever og
friherrer, og rettighederne var overvættes store. Greverne, hvis
grevskab maatte udgjøre mindst 2500 tønder hartkorn, flk
skattefrihed for hovedgaarden og 300 tønder hartkorn af bøndergodset,
derhos kaldsret, birkeret, hals- og haandsret over sine bønder,
jagtret og forstrandsret. Derhos lagdes retspleieu, oppebørselen
af de kongelige skatter og udskrivninger af værnepligtige paa
deres godser i grevens hænder. Deres eget rette værnething
skulde høiesteret være, og de kunde ikke fængsles for gjæld.
I Norge oprettedes først Larvik grevskab i 1671, dernæst
1673 grevskabet Griffenfeld (Jarlsberg) og endelig i 1678 baroniet
Rosendal i Bergens stift.
Lensgrevernes rettigheder og statsretslige stilling er for omtalt
(bind I, pag. 225).
1 Norge havde en lensgreve mere udstrakt myndighed inden
sit grevskab end en dansk lensgreve inden sit. Den danske
lensgreves myndighed omfattede alene hans grevskab, men til de
norske lensgrever blev der henlagt et helt administrativt distrikt,
i hvilket han øvede ganske den samme administration og
dømmende myndighed som den danske lensgreve paa sit jordegods
gjennem de embedsmænd, han udnævnte dertil. Disse
embedsmænd var overinspektøren, der udførte de pligter, som
paahvilede greven som født amtmand, amtsforvalteren, der oppebar
kronens skatter og lensindtægterne og lønnedes med de inden
grevskabet faldende bøder, birkesorenskriveren og birkedommerne,
der havde at dømme i de to første instanser, og
kirkeinspektøren, der udøvede den greven tilkommende patronatsret over
kirkerne. Alle disse rettigheder, der paa det nærmeste udstyrede
den norske lensgreve med kongelig myndighed inden sit distrikt,
blev staaende ved magt indtil 1809, da retten til at udnævne
geistlige og verdslige embedsmænd blev noget begrændset.
Greverne havde kaldsret til de geistlige embeder i Jarlsberg
grevskab og i Larvik grevskab.
Fra 1690 maatte patronens kaldsbrev bekræftes af kongen,
i 1809 gik den over til forslagsret, og ved adelsloven af 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
